Latest news
The latest news will for the moment only be in danish.
Click her to get to "Sidste Nyt"
Media (in danish)
Article from the newspaper Århus Onsdag 2007 (PDF 1.7 Mb)
Article from Med Rundt 2007 (PDF 1.8 Mb)
Article from Nyhedsavisen 2007 (PDF 800 Kb)
Article from Nyhedsavisen 2007 (PDF 245 Kb)
Article from Friluftsland 2008 (PDF 128 Kb)
Article from LøbeMagasinet 2008 (PDF 843 Kb)
Article from Med Rundt 2009 (PDF 1.8 Mb)
Forberedelser,test og myter
December 2008
Så er vi ved årets udgang og der er sket lidt i løbet af måneden.
Atacama Crossing - 3 måneder tilbage
Chile turen nærmer sig med hurtige skridt, de sidste indenrigs flybilletter mellem Santiago og Calama er købt. Vi (Kristine og jeg) ankommer til San Pedro De Atacama den 25. marts.
Kristine skal være volunteer til løbet og som frivillig skal hun trænes op i førstehjælp mm, så hun er klædt på til selve løbet som først starter den 29. marts. For mit vedkommende er det for at blive akklimatiseret så hurtigt som muligt. San Pedro De Atacama ligger i 2.500 meters højde og løbet starter i 3.355 meters højde.
Juletræning og vintertøj
Op til jul, juleaftensdag og de efterfølgende juledage blev der trænet. Mine træningspas er blevet længere. På grund af det kolde vejr synes jeg at det er lidt hårdt at komme af sted, men når jeg først er ude, så flyver tiden.
Vinterløbetøjet er taget frem og jeg har hjulpet løbebutikken HighEndSport med at få testet nogle produkter fra Fusion. Overordnet set er det nogle rigtige gode produkter, særligt deres vinter tights (den tykke udgave). Desværre har jeg været ret uheldigt med deres jakker, f.eks. går lynlåsen fra hinanden når der lynes – det er sket på 4 jakker nu.
Det er noget af en oplevelse i den kulde, når man er ude og løbe langt med løbejakken godt lynet op til halsen - at ”tænderne” i lynlåsen så begynder at gå fra hinanden med retning opad. Før man ved af det, så render man rundt med ”dunken” fremme og kæmper med at få lynlåsen ned i startposition. Så er der langt vej hjem hvis ikke det fungerer.
Pulsur og myter om træning mm
Jeg har fået mulighed for at teste Polar’s sidste nye topmodel inden for pulsure, RS800CX som kan bruges til løb, cykling og almindelig træning ligesom de tidligere modeller. Tidligere har Polar’s ure døjet med, at man kun kan bruge skosensor og gps hver for sig. Det kan den nye model uden problemer og man kan nu også mappe sine kørte ruter via Google Earth. Derudover kan uret et hav af funktioner som jeg endnu ikke har sat mig ind i. Men der vil i løbet af januar/februar komme en review af uret.
Polar har annonceret i en række medier en informativ liste over myter omkring træning, samt lancering af et nyt pulsur FT40. Pulsuret skal være en hjælp til at holde sit nytårsforsæt om at komme i form, tabe sig og leve sundere. Artiklen kan læses her.
Opdatering af adventurerun.dk
Julen blev også brugt til at lave en engelsk version af min webside. Jeg er flere gange blevet spurgt af engelsktalende sportsudøvere og interesserede, om jeg ikke kunne oversætte adventurerun.dk, for de fatter brik af hvad der står.
Så nu skulle det være, men der mangler stadig nogle tekniske detaljer før den engelske version bliver gjort tilgængelig – formenligt i januar i det nye år.
Når det er sagt, så ønsker jeg alle jer som læser mine indlæg en rigtig god jul og et godt nytår.
Vi ses i det nye år.
Christian
New York Marathon og Chile forberedelser
November 2008
Så er november randet ud og der er sket en del på Chile forberedelserne, men først det løbsmæssigt.
New York Marathon 2008
Det siges at NYC Marathon har det største antal tilskuere overhovedet - 2.5 millioner stk. Med så mange mennesker kan det ikke undgås at man bliver tiljublet og i år var ingen undtagelse.
I år deltog 38.356 løbere heraf 361 danskere. Dagen før start lød vejrudsigten at det skulle blive mildt med lidt vind. Ruten er fhv. kuperet særligt de fem broer som skal krydses.
Alle løbere var delt ind i waves og grupper med farverne blå, orange og grøn. Jeg var i den første wave og blå gruppe, dvs. at vi skulle løbe kl. 09.40.
Løbet starter på Staten Island, syd for Manhattan og for at komme dertil, skulle vi alle køre i bus, enten fra Midtown NY eller New Jersey mellem kl. 05-06. Af en eller anden årsag har man besluttet ikke at lukke nogen løbere over broen eller færgen efter kl. 07., dvs. kommer man for sent, er det bare ærgerligt. Ca. kl. 06.40 ankommer jeg til Staten Island, velvidende om jeg skal vente 3 timer til start. Jeg kan hilse og sige at det er koldt på denne tid af dagen ca. 6 grader samt en kraftig vind som ikke vil lægge sig - så meget for den vejrudsigt.
Rigtig mange sad med huer og vanter og store vinterjakker, men der var mindst lige så mange som måtte løbe rundt for at få varmen. At vente så længe på at komme af sted er ikke optimalt, slet ikke når man kun har overtrækstøj på. Jeg måtte løbe rundt og baske med armene og lave sprællemand. Først da solen brød frem, blev det lidt varmere. Jeg frøs dog stadig op til start.
Da starten så endelig gik, blev det lidt nemmere, men jeg havde svært ved at få mine fødder varme. Mine fødder blev flere gange følelsesløse, hvilket er meget mærkeligt. Nu vil jeg bare fokusere på at løbe de 4.00-4.15 min/km. Desværre havde jeg ikke gjort mit hjemmearbejde særligt godt, for herovre løbes der i miles (1,6 km). Det ødelagde min km rytme fuldstændig.
Selve ruten er som sagt noget kuperet, men der er flere steder hvor man decideret løber på cement eller beton, hvilket jeg synes var hårdt. Omkring de 22 miles begynder jeg at blive træt og kan se at min/miles bliver langsommere. Jeg havde virkelig svært ved at trække mig op i gear. Men ind kommer jeg og bliver den 11. hurtigste dansker i år med tiden 3:04:26. Det svarer ca. til en 1.278 plads ud af ca. 37.000 løbere som gennemførte. Vinderne i år blev Gomes Dos Santos fra Brasilien med tiden 2:08:43 og Paula Radcliff fra England med tiden 2:23:56. I alt gennemførte 37.356.
Efterfølgende er det kommet frem at to løbere er døde efter at have gennemført dette marathon. En Brasilianer på 58 år blev dårlig kort efter han var kommet i mål og døde på hospitalet og en anden løber døde flere timer senere. Årsagen til disse dødsfald vides ikke endnu. Yderligere to løbere er blevet indlagt pga. hjerteanfald.
Atacama Crossing 2009 – 4 måneder tilbage
Antallet af deltagere er steget til 89 løbere og der er kommet en dansker mere på holdet. Nu er vi 3 danskere som skal løbe.
Jeg har fået tilsendt rutebogen for sidste år og her kan man se højdeprofilerne for fem af etaperne, samt en udførlig beskrivelse af de enkelte etaper. Man starter i 3.355 meters højde, så det er ikke kun underlaget man skal tage højde for, men åbenbart også den tynde luft.
Træningen er nu blevet intensiveret og pt. løbes der næsten hver dag. Min træner Jacob er hård ved mig, men det er vilkårene for at have en træner. Det er også blevet væsentligt koldere, så nu er vinter løbetøjet fundet frem. Jeg har jævnligt trætte stænger..
Muskelsvindfonden
Jeg har indgået et samarbejde med Muskelsvindfonden, som pt. kører en kampagne som hedder: Plads til forskelle! Samarbejdet går på, udover at eksponere Muskelsvindfonden, at få indsamlet økonomisk støtte til fonden. Nu bliver det spændende om det kan lade sig gøre. Min målsætning er, at få hjælp fra Sports Management Advisor (SMA) som har stor erfaring indenfor sponsorering.
Endurance Sports Nutrition
Til allersidst; Jeg har fået anbefalet bogen: Endurance Sports Nutrition, som fortæller hvad for noget næring/guf, der anbefales man skal spise, når der dyrkes udholdenhedssport på højt plan. Jeg betragter ikke mig selv værende idrætsudøver på højt plan, men der er rigtig mange gode tips i bogen som jeg har rigtig meget gavn af. Der står mere om bogen under fanen Test af udstyr.
Vi ses i december.
Christian
Jungle Marathon 2008 mm.
Oktober 2008
Jungle Marathon 2008
Antal af løbere i dette års Jungle Marathon har været større end nogensinde, ca. 69 internationale løbere samt ca. 20 lokale. I år var der omkring 10 kvinder med i fht. sidste års 3 kvinder.
Der var 4 danskere med, hvoraf to af dem også var med sidste år.
I år var der rigtigt mange som udgik på de første etaper. 3. etape måtte aflyses pga. to løbere var så medtaget af kraftig dehydrering og massive kramper at de måtte haste indlægges på hospitalet i Santerem. En af dem blev lagt i koma i 2 døgn før han var ovenpå igen. Det vil sige at løberne havde en ekstra hviledag før løbet blev sat i gang igen. På et tidspunkt fik man det et indtryk at en af danskerne, Palle, var udgået. Så kom følgende brev.
Jeg har skrevet mere om løbet på dourun.dk. Resultatlisten fra Jungle Marathon 2008 kan ses her.
Racing the Planet - Sahara Race 2008
Jacob Hastrup fra Extreme Sports løb et af Racing the Planets 4 deserts - Sahara Race i Egypten på 250 km. Et selvforsynende løb med 6 etaper over 7 dage. 8 danskere var med ud af 157 deltagere. Jacob skulle løbe i et tre mandsteam (Team Sipa/Seco Sock) og siden start har de været førende holdmæssigt det meste af tiden. Det endte også med, at Team Sipa/Seco Sock vandt holdkonkurrencen og de fik en samlet 19. plads ud af 143 gennemførte. Stort tillykke.
The OMM Mountain Marathon
En anden god løberven Thure Kjær fra København var med i dette års The OMM Mountain Marathon i Skotland. Et adventureløb på 80 km fordelt over 2 dage og der var ca. 2.500 løbere. I år var vejret så elendigt at løbet blev aflyst på 1. dagen. Det regnede og blæste så meget at vejene blev ufremkommelige og løbere blev blæst af stierne. På et tidspunkt vidste man ikke hvor de 1.700 løbere var henne pga. stormen. Man kan læse mere om det på Thure’s www.hotfeet.dk
New York Marathon 2008
New York Marathon nærmer sig, og målet er stadig at løbe 4-4.10 min/km det meste af vejen, men lad os se hvordan det kommer til at se ud. Vejrmæssigt skulle det blive ca. 6 grader – altså en kølig fornøjelse.
For at løbe NYC Marathon får man tilsendt et registreringskort i løbet af oktober måned. Men da jeg ikke havde modtaget noget frem til den sidste uge af oktober, begynder jeg at blive panisk og var allerede igang med plan B.
Heldigvis samme dag som jeg skulle af sted til NY kom der et registreringskort dumpende ind. Rimelig frustrerende...
Jeg har revurderet min målsætning mht. tiden, for jeg kan se at højdeprofilen på distancen er ret hård. Alt omkring de 3 timer vil være tilfredsstillende da løbet trods alt er en del af min træning til Atacama Crossing. Nu glæder jeg mig bare til at komme ud og løbe. Flere af sidste års jungle løbere er new yorkere og dem glæder jeg mig til at mødes med igen.
Vi ses i november
Christian
En god løbemåned
September 2008
En god måned med mange træningspas, gode løb og en tøjsponsoraftale i hus. Men en ting ad gangen.
Skanderborg ½Marathon
Den 21. september 2008 blev der afholdt ½ marathon i Skanderborg. En søndag med bragende solskin og med lidt vind. Løbet er et træningspas til Berlin Marathon, som er et træningspas til Atacama Crossing. Selve ruten er kuperet og der løbes rundt om skanderborg sø.
Målsætningen var at holde et tempo på 4 minutter pr. km hele turen. Da starten gik, prøvede jeg at holde tilbage mht. farten. Men det er sværere end som så, for når der kommer et løbenummer på tøjet, bliver man fartsulten.
De første 10 km blev der sat et godt tempo. Ved 11-12 km begynder feltet at blive splittet ad. Jeg løber med 5-6 andre og vi kan på afstand se en mindre gruppe som er et godt stykke foran os. Stille og rolig løber jeg fra min gruppe pga. de mange bakker og jeg løber på et tidspunkt alene. Jeg har åbenbart en force a la en bjergged for jeg sætter godt af op ad bakkerne og indhenter en del, men det går noget langsommere ned af bakke, for jeg har ikke lange stænger. Selvom jeg synes at jeg løber hurtigt på nedløbene kan jeg høre løbere bag mig komme galoperende.
Bliver på et tidspunkt hentet af en Århus 1900 løber som jeg følges med indtil den sidste km, så skulle han sættes af. Tiden blev 1:23:00 og det gav samlet en 14. plads ud af små 1300 løbere. Gnsn. tiden blev 3:57, så målsætningen blev indfriet. Bagefter var der tid til en 20 min løbetur i et langsomt tempo for at fjerne ophobninger i benene.
Berlin Marathon – Ny verdensrekord
Ugen efter, søndag den 28. september 2008 løbes der Berlin Marathon for 35. gang. Vejrudsigten ser lovende ud, omkring de 16-18 grader og lidt sol.
Kæresten og jeg har taget en forlænget weekend i Berlin i anledningen. Vi skal begge løbe dog i hver vores løbegruppe. Kristine har en målsætning om at slå sin egen tid (ca. 4:02) fra sidste års marathon i Berlin. Min egen målsætning er mere om jeg kan holde et tempo på 4 min. pr. km. Det kunne da være rart at slå sin egen tid og løbe under 2:57, men det vil tiden vise.
På løbsdagen lyder vejrudsigten på sol, sol og atter sol, dog med lidt vind. Starten går kl. 0900. Efter vi har sagt god tur til hinanden ved startområdet, begynder jeg at lunte mig varm og 10 min. inden start prøver jeg at komme ind i min gruppe. Det skulle vise at være næsten umuligt, for løberne står pakke som sild i en tønde. Jeg når lige at hoppe over hegnet før starten går og det skulle tage mig omkring 1,5 min før jeg kommer over starten. Der bliver zigzagget, undveget og råbt med store bogstaver de første 10 km. Min minut tid pr. km de første 10 km er lidt over de 4 minutter. Op til de 21 km er den ret stabil og nu er der mere albue plads til at bevæge sig. Desværre måtte jeg lige ind til siden for en tissepause.
Jeg prøver at følge den stiplede linie som markerer de 42,195 km, men det er nemmere sagt end gjort, for de fleste løbere prøver at holde sig tæt ved linien. Det betyder at jeg kommer til at løbe lidt længere når jeg zigzagger.
Min fart falder med sekunder for hver kilometer, hvilket betyder at min pace på de 4 min. pr. km. er i fare. Ved de 37 km bliver jeg overhalet af fartpaceren på de 3:00:00, og jeg prøver at hægte mig på, lige knap og nap. En krampe i venstre lægmuskel er begyndt at sitre.
Da jeg drejer af til Brandenburger Tor er der cirka 1.2 km tilbage til mål og jeg prøver at sætte farten op, for jeg kan se at det drejer sig om sekunder før min bruttotid ryger over de 3 timer.
Jeg når lige akkurat ikke at komme under de 3 timer, men kommer i mål på tiden 3:00:06. Heldigvis er det kun bruttotiden, for nettotiden er på 2:58:53. Den magiske grænse på de 3 timer er nu ikke længere en hindring, den er blevet rykket frem til 2:50.
Min gennemsnitsfart blev 4.14 min pr. km. Jeg er godt tilfreds, når jeg ikke har trænet mere.
Straks efter jeg kommer i mål, får jeg at vide at Etiopieren Haile Gebrselassie har slået sin egen verdensrekord med 25 sek. Nu er verdensrekorden 2:03:59 og for kvinderne blev der også sat ny rekord af tyskeren Irina Mikitenko med tiden 2:19:19.
Bedre endnu bliver det da jeg får at vide, at Kristine har slået sin egen tid med over 10 minutter med tiden 3:50:15. Så jeg tror at alle har været tilfredse med Berlin Marathon 2008.
Nu gælder det bare om at få restitueret og ladet op til New York Marathon den 2. november.
CRAFT som tøjsponsor
Jeg har søgt om sponsorship hos det svenske sportsmærke CRAFT og de har meddelt at de gerne vil levere tøjet til min ørkentur. En stor tak til CRAFT. Har til tidligere løb benyttet mig af deres trøjer fra Pro Extreme kollektionen, og tøjet kan kun anbefales.
Jungle Marathon 2008
Den 25. september 2008 tog den første dansker, Youssef Khater, af sted til Brasilien, for at gøre sig klar til Jungle Marathon i oktober. Youssef deltog i sidste års Jungle Marathon men måtte udgå pga. en ankel-/knæskade. I år tager han revanche. Det var egentlig ikke meningen at han ville af sted i år, men han fik et tilbud som han ikke kunne afslå.
Om ikke andet så er Danmark godt repræsenteret med 4 løbere i alt, når starten går den 9. oktober og 7 dage frem. De øvrige løbere (Per Sørensen, Palle Andersen og Per Sommerlund) tager af sted den 6. oktober og jeg vil løbende prøve at holde jer ajour om hvordan det kommer til at gå dem.
Vi ses i oktober.
Christian
Jungle Marathon i LøbeMagasinet
August 2008.
I den seneste udgave af LøbeMagasinet, kan man læse en 6 siders artikel om mine jungle anstrengelser i dagbogform. Den kan også læses her.
Som det kan ses har websiden fået et nyt look, møntet på ørkenturen til Chile. Sitet vil løbende blive opdateret.
Den gamle webside Jungle Marathon 2007 eksisterer stadigvæk, og for at se siden, er der et link nederst på forsiden.
Atacama Crossing – 7 måneder tilbage
Den foreløbige liste over deltagere er nu kommet, 63 løbere fra følgende lande: England (22), USA (8), Spanien (5), Tyskland (3), Italien (3), Mexico (3), Canada (3), Schweiz (2), Sverige (2), Danmark (2), Polen (1), Holland (1), Frankrig (1), Chile (1), Australien (1), New Zealand (1), Kina (1), Venezuela (1), Costa Rica (1) og Irland (1). Som det kan ses, er vi to danskere med på deltagerlisten. Den anden dansker hedder Thomas Hagemann og er bosiddende i Spanien, så ham ser jeg nok først i Chile.
Jeg kender tre af spanierne fra sidste års Jungle Marathon, så det bliver hyggeligt med at møde dem igen.
Sahara Race i Egypten
Racing the Planet har også et 250 km ørkenløb ”Sahara Race” i Egypten den 26. oktober, hvor 8 danskere skal deltage, heraf 2 kvinder og coach Jacob Hastrup - det bliver spændende at følge dem.
Træningsmængden er endelig på vej op
Har fået mere styr på træningen, hvad angår maratontræning, og de lange distancer begynder så småt at komme. Desværre har der været en del løb som jeg er blevet forhindret i at deltage, bl.a. Viborg City Marathon, Xterra Offroad Duathlon samt Motorvejsløbet lidt nord for Århus.
Målsætningen er, at jeg får løbet mindst et ½ marathon, inden Berlin Marathon i slutningen af september. Et træningsprogram er på vej, hvilket betyder at jeg kan få bedre styr på træningen til Atacama løbet.
Vi ses i september.
Christian
Svingende træning
Juli 2008.
Juli måned har været stille. Træningen har været en del svingende pga. arbejde, eksamenslæsning, Tour De France og andet halløj som har taget meget af min tid. Blandt andet er kæresten blevet færdiguddannet psykolog, så stort tillykke med det.
Mit første marathon i år er Berlin Marathon den 28. september og spørgsmålet er om jeg igen i år kan komme under de tre timer. Jeg har stadig en hel del træningspas til gode, hvor menuen står på intervaller. Det er ikke det sjoveste men et nødvendigt onde at løbe intervaller, så hellere løbe langt.
At færdes i junglen er ikke ”A walk in the park”
For at illustrere hvor hurtigt man kan fare vild i Amazones og dermed også til Jungle Marathon, kan en artikel i Rio De Janeiro berette om en 18-årig studerende fra Rio De Janeiro som for vild i regnskoven i 6 uger i Manuas området og blev fundet af sin far. Glæden bliver kortvarig, idet drengen dør af udmattelse. Drengen var på jagt med to venner men blev separeret fra dem. Han blev fundet omkring 27 miles fra hvor han forsvandt. Da faderen finder ham, er han dehydreret, udmagret og fyldt med insektbid og dør kort efter i armene på faderen.
Chancen for at fare vild til Jungle Marathon er til stede, men usandsynligt så længe man bliver på ruten. Sker det uundgåelige og man står midt i det grønne og hverken kan se markeringer eller rute, så er det frem med nødhjælpsfløjten…
Apropos rute, så har jeg vedlagt sidste års infobog om samtlige 6 etaper, den kan ses her. Desværre er der ikke højdeprofiler, men infobogen giver et ganske godt billede af hvad man skal igennem.
Atacama Crossing 2009 – update
Cirka 8 måneder tilbage, før mit første ørkenløb starter den 29. marts 2009.
Mødestedet for løbet er byen San Pedro de Atacama, som er en tidligere inka by i det nordlige Chile, øst for Antofagasta og 100 km sydøst for Calama. Der bor ca. 1.000 mennesker og huser et arkæologisk museum med et større antal mumier. Byen ligger oppe i en højde på 2.400 meter. Klimaet er ekstremt mildt, tørt med næsten ingen regn.
Temperaturen ligger i gennemsnit på de 25-30 grader om dagen og ned til -10 grader om natten.
Selve ruten er teknisk svær. Vi vil passere områder hvor NASA tester deres rumkøretøjer (alene af den grund at området ligner til for veksling overfladen på Mars). Derudover skal vi forcere saltsøer, sandklitter, floder, bjergkløfter, oaser og meget høje græsarealer. Som et kuriosum kan nævnes at de første tegn på mennesker (9.000 år) blev fundet i nærheden af løberuten.
Har fået tilsendt en udstyrsliste. Den er noget anderledes end turen til Brasilien. Vægtmæssigt bliver det noget af det samme – omkring 7-9 kg. Har endnu ikke fundet ud af antallet af tilmeldte løbere eller om jeg er den eneste dansker.
Artikel i Løbemagasinet
Nu er det sikkert, LøbeMagasinet har bekræftet, at min jungleberetning kommer i deres august-september nummer. Jeg kan kun håbe at det kan skabe interesse mht. de lange distancer.
Som sagt en stille måned.
Vi ses i august.
Christian
Endelig fri for skader
Juni 2008.
Endelig fri for skader
Den ankelskade jeg fik til Coastzone Ekstrem Marathon har voldt mig problemer hele juni måned. Når jeg bevæger anklen skurrede det indeni og når jeg prøver at løbe, kommer der et jag af smerte hver gang jeg sætter af. Det har betydet, at jeg ikke har kunnet forsvare min 1. plads i Fredericia Ultra Marathon på 50 km, hvilket jeg er rigtigt træt af.
Jeg er først blevet 100 % skadefri sidst på måneden og er nu i fuld gang med at få indhentet de forsømte kilometer.
Jungle Marathon tilmeldingen er slut for i år
Tilmeldingen til jungle marathon 2008 er nu lukket. I år tager 3 danskere af sted, Palle Andersen, Per Sommerlund og Per Sørensen. Sidstnævnte var med sidste år hvor han både løb 100 km distancen og agerede fotograf. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå dem.
Indtil videre er der i år registreret 64 løbere fra følgende lande: Danmark, Østrig, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Belgien, Syd Afrika, Australien, USA, Canada, England, Skotland, Irland og Brasilien. En del af dem er gengangere fra sidste år.
Det ærgrer mig rigtigt meget at jeg ikke kan tage med i år, men det ligger lige op til NYC Marathon, som jeg skal løbe i starten af november. Så det må blive næste år.
Blog på Kunsport.dk stopper
Som I ved har jeg en blog på Kunsport.dk, som er magen til den jeg har på adventurerun.dk. Det skal siges at Kunsport.dk netop er blevet opkøbt af Tipsbladet, og det har betydet af deres ambitionsniveau har ændret sig på en række områder bl.a. på deres bloggere-team.
På grund af for mange ressourcer til blog-administration har man valgt at skære halvdelen af blogger-teamet væk – desværre ryger jeg med i faldet. Men det har været sjovt at være en del af teamet så længe det varede – så tak for det. Ellers fortsætter bloggen ufortrødent på adventurerun.dk.
Jungle beretning bliver landsdækkende
Løbemagasinet har vist interesse i at få min jungleberetning til deres næste udgivelse (august-september). Jeg har været lidt i tvivl om jeg overhovedet skulle sætte beretningen på nettet, men det er blevet gjort til skamme, for tilbagemeldingerne har været positive. Nu kan løbemagasinet være med til at få historien ud til hele landet, og dermed øge interessen for ekstremløb.
Chile – 9 måneder tilbage
Atacama Crossing i Chile kommer langsomt nærmere – 9 måneder tilbage. En super god nyhed er, at min kæreste tager med som supporter til Chile for Racing the Planet. Det betyder kort fortalt, at hun skal være med til at hjælpe løberne med at få vand, koordinerer arbejdsopgaver mm. Der bliver desværre ingen special treatment for mig, så det ender nok med at jeg får sidst hver gang.
Om ikke andet, så bliver det en rigtig god oplevelse for os begge. Nu venter vi bare på, at min bror kommer med som fotograf på deres mediateam. Men vi får først svar engang i juli.
Træningsmæssigt går det langsomt fremad. Der bliver læst en del om ernæring for ekstrem løbere
Fortsat god sommer!
Vi ses i juli måned
Christian
Jungleberetning mm.
Maj 2008. Jungleberetning mm.
Nu har jeg omsider fået mine oplevelser fra Jungle Marathon 2007 skrevet færdigt og kan læses her.
Derudover har jeg fået fat i et par super lette trailsko, som skal bruges til Coastzone Extrem Marathon. Plus en vindjakke som vejer det samme som en energibar – 70 gram.
Menuen for maj er to løb – Odder halvmarathon og Coastzone Extrem Marathon.
Odder halvmarathon - 7. plads
Den 3. maj er der Odder halvmaraton lidt syd for Århus. Jeg løb det sidste år med rygsæk, hvor jeg brugte løbet som et testløb til Jungle Marathon. Men det gik ikke så godt, for jeg glemte mine løbesko, så jeg måtte bruge et par gamle sko i stedet.
I år skulle det gerne gå lidt bedre. Vejrmæssigt er det helt optimalt, varmt med en smule vind. Selve ruten er forholdsvis hurtig med et par stigninger.
De første 10 km blev løbet på 38:36 min. Vi er en lille gruppe på 3 som følges ad. Op til de 20 km (39:17 min), overhaler en løber os. Det splitter gruppen, for en prøver at følge med, en anden falder fra. Jeg kommer i mål på tiden 1:21:37 og får en samlet 7. plads.
Coastzone Extrem Marathon 70 km - 7. plads
For første gang skal jeg mødes med Mr. Hotfeet.dk aka Thure Kjær og løbe Coastzone Extrem Marathon (CEM) i silkeborgskovene både lørdag og søndag. Nu får vi at se om vi kan finde ud af, at løbe sammen.
Kort fortalt er CEM et selvforsynende orienteringsløb som foregår over to dage (31. maj – 1. juni). Ruten er 70 km i fugleflugt, svarende til små 100 km. Der er også 50 km og 35 km distancer.
Vi er utrolig heldige med vejret, høj solskin og næsten ingen vind. Alle deltagere skulle mødes i Ry og tjekkes ind. Thure og jeg får hurtigt fordelt opgaverne; Thure er kortlæser samt chipbærer og jeg skal bare følge med. Det burde være til at finde ud af.
Vi får at vide, at vi skal løbe ca. 60 % af distancen på første dagen og resten på anden dagen.
På 70 km distancen, er der 18 hold registreret, og det er nogen hårde hunde vi er oppe imod, bl.a. et par elite-orienteringsløbere, sidste år vindere etc. Vores målsætning hedder at vi gerne skal igennem uden for mange fejl og uheld.
Starten er et hemmeligt sted (Silkeborg), så vi bliver alle hentet i bus. Kl. 15:50 går starten og nu handler det om at finde 39 poster.
Undervejs får jeg kramper i lårbasserne, idet jeg, i min begejstring, fuldstændig glemmer at indtage elektrolytter. Flere steder er der vandpassager som forceres, hvilket er direkte ubehageligt med kramper. Her trådte Thure i karakter og tog min rygsæk- en ud af flere gange. Så Thure, tak for din hjælp. Efter 7,5 timers slid og mange højdemeter senere er vi endelig i mål ca. kl. 23:20.
Hurtigt noget tørt tøj på, op med teltet og frem med blusset så vi kan få noget mad og på hoved i seng. Om morgenen vågner jeg ved at Thure spørger hvorfor der er vand inden i teltet. Hurtigt tjekker vi begge om vi har ladet vandet i soveposerne. Det viser sig, at jeg har ligget på en 1.5 liters camelbak (vandblære) som mere eller mindre er blevet tømt i teltet. God start på dag 2.
Kl. 07:08 går starten med 39 nye poster. Mine kramper er væk, men min ene ankel har det ikke godt – lugter af overbelastning eller et forkert vrid. Den eneste måde, jeg kan få det til at virke er, at bedøve smerten i painkillers. På et tidspunkt skal vi svømme ud til en ø, hvor der ligger en post. Og på øen skal vi over en å, som ligner mere sort mosevand/mudder. Thure er kommet over og er løbet videre. Jeg får ikke taget et ordentligt afsæt og ryger lige i. Hvis det ikke var for redningsvesten, så var jeg nok røget længere ned end til brystet. Det værste var, at jeg hverken kunne komme frem eller tilbage, og der var ingen hjælp at hente fra de andre løbere..
Jeg lignede nok en parodi af en omvendt kung-fu is, da jeg endelig kunne kravle op af mudderet - total sort af mudder op til brystet.
Efter 6 timers arbejde kommer vi endelig i mål og vi får en samlet 7. plads med tiden 13:40:43. Vinderne blev elite-orienteringsløberne med tiden 8:59:46.
Jeg har myggestik over hele kroppen, fundet tæger rundt omkring og har ondt i mine hævede stænger. Til trods for det, er jeg godt tilfreds og glæder mig nu til at blive restitueret inden næste løb. Er der interesse i at se ruterne fra CEM kan kortene ses her. Dag 1 og Dag 2.
Vi ses i juni.
Christian
Masser på programmet
April 2008. Masser på programmet
April har været en opsamlingsmåned på flere områder, bl.a. hvilke løb jeg skal have løbet for at teste min form af frem til Atacama Crossing i marts 2009.
Marathons i år
Udover at jeg løber Coastzone X Extreme Marathon 70 km med Thure Kjær i næste måned, Fredericia Ultra Marathon på 50 km i juni, er Berlin i september og New York City Marathon i november allerede fastlagt. En del ½ marathons vil også stå på programmet som træningsparametre. F.eks. er der Odder ½ marathon i starten af maj.
Jungle Marathon 2008
Jeg har tidligere skrevet at der har været flere som har vist interesse i at tilmelde sig til dette års Jungle Marathon, men det er kun en mindre håndfuld som har taget initiativet. Youssef som skulle have været med til at finde løbere i år, har desværre haft alt for travlt med andre ting, så vi kan kun håbe at han snart er på banen igen med fornyet energi.
Antallet af løbere i år er endnu ikke blevet offentliggjort, men det forlyder at der kommer flere end sidste år.
Atacama Crossing 2009
Min bror og jeg tager som sagt af sted til Chile til marts næste år, hvor jeg skal løbe 250 km og han bliver ”formentlig” en del af det mediateam, som skal dække Atacama Crossing på alle etaper. Så vi skal nok få det sjovt.
Min kæreste har ligeledes overvejet at blive supporter på løbet, og det kunne være helt fantastisk at hvis hun vil være det, for det vil være en ligeså stor naturoplevelse for hende som det vil være for mig.
Er i fuld gang med at finde ud af hvad for udstyr jeg skal tage med til Chile, for det er noget andet end Jungle Marathon. Eksempelvis svinger temperaturen markant i Chile fra 35 grader om dagen til under frysepunktet om natten.
Diverse
Det har været en stille måned, konkurrencemæssigt, dog ikke træningsmæssigt, for der bliver trænet flere gange om ugen. Bakketræning synes jeg stadig er drønhårdt.
Jeg er blevet spurgt om jeg ikke vil løbe Odder ½ marathon igen i år. Sidste år brugte jeg løbet som et testløb med oppakning. Men det gik ikke så godt, for da jeg kørte til Odder, glemte jeg mine løbesko derhjemme, og må derfor finde et par gamle slidte frem som tilfældigvis lå i bilen. Det betød at de 21,0975 km med rygsæk blev noget hårdere end jeg havde regnet med for der var ingen støtte eller luft i skoene. Så jeg tager nok imod tilbuddet, for det kan kun blive bedre.
Vi ses i maj.
Christian
Forårsforkølelse i Taulov
Marts 2008. Forårsforkølelse i Taulov
Så røg jeg ind i en forårsforkølelse og på et rigtigt dårligt tidspunkt! Jeg havde aftalt med min makker til CoastZone X – Thure Kjær, at vi skulle mødes til Taulov halvmarathon den 16. marts for at teste formen af. Taulov ligger tæt op ad Fredericia og løbet som er en forholdsvis bakket rute, bliver også kaldt for den Jyske Forårsklassiker. www.taulovmotion.dk
Med ondt i halsen og snotten hængende tog jeg til Taulov for at løbe. Desværre måtte Thure melde afbud, så min kæreste Kristine tog med i stedet. Min præstation til løbet var diskutabelt, efter de første 10 km lå tiden på omkring 38:27 min, de næste 10 km blev noget langsommere: 41:30 min og da jeg kom i mål var tiden: 1:25:25. Min første tanke var: ”Det var sgu en ringe tid”, men i betragtning af min tilstand blev jeg nr. 29 ud af 413 i herreklassen var jeg ok tilfreds, for jeg synes at ruten var lidt hård.
Kristine løb sit første ½ marathon på 1:45:26 og nr. 15 ud af 103 i kvindeklassen. Hendes mål er nu at komme under 1:35:00, det er kravet for at få en garanteret plads til New York Marathon 2008.
I marts deltog en række danskere til forskellige ultraløb rundt omkring i verden bl.a. i Chile og Canada.
En dansker i Chile
Ultraløberen Jimmi Olsen fra København deltog i dette års 250 km Atacama Crossing 2008 i Chile, som den eneste dansker. Han var en af favoritterne til at vinde løbet. Ikke nok med det, så vil han også forsøge at løbe de fire ørkenløb, som Racing The Planet afholder, inden for et år som den første i verden.
Desværre måtte Jimmi udgå under den første etape. Vinderen af Atacama Crossing 2008 blev den berømte ultramarathonløber Dean Karnazes tiden 31:49:44.
I 2006 løb Dean 50 marathons i 50 forskellige stater i USA på 50 dage. Hvad kan man sige til det, andet end han er ”Forrest Gump anno 2006”.
Fire danskere i Canada
I år var det 2. gang ultraløbet Rock & Ice Ultra på 225 km blev gennemført i det snekolde Yellowknife i Canada. Første gang (2007) deltog 18 løbere hvoraf kun 4 gennemførte. I år var der 20 løbere, inklusive et 3mandshold.
Fire danskere tog turen derovre, hvoraf to af dem (Johnny og Marvin) også løb Jungle Marathon i 2007. Efter sigende var det nogle hårde etaper.
4 løbere udgik undervejs dog ingen danskere, men det var tæt på for Marvin – han blev sneblind pga. lemfældig brug af solbriller.
De fik følgende placeringer; nr. 4 (Johnny), nr. 5 (Lars), nr. 8 (Michael) & nr. 13 (Marvin) – Stort tillykke til jer alle. 3mandsholdet blev nr. 14.
Stille måned
Marts måned har udover ovenstående været en stille periode og jeg kan kun se frem til en varmere tid. Jeg løbertræner med en ven som skal løbe Swiss Alpine Marathon i juli. Et kuperet løb på 78 km som skal løbes i ét stræk. Og for at få lidt bakketræning, løber vi næsten weekend i 2-3 timer på MTB stier i Marselisskoven i Århus. Derudover har min webmaster fortalt at hjemmesiden vil undergå en række ændringer til det bedre, så det kan jeg kun glæde mig til.
Vi ses i april.
Christian
Atacama Crossing 2009
Februar 2008. Atacama Crossing 2009
Til marts/april 2009 skal jeg løbe et syv dages ekstremløb gennem Atacama ørkenen i Chile, også kaldt for The Atacama Crossing. Løbet er sponseret af Racing The Planet som også hedder The 4 Deserts. Distancen er 250 km fordelt på 6 etaper over 7 dage.
Atacama ørkenen er, udover at være 15 milloner år gammel og 50 gange større end Death Valley i Californien, også kendt for at være den tørreste, varmeste, koldeste og mest blæsende ørken på jorden. Der vil være ca. 100-200 løbere fra hele verden som vil blive udsat for kraftige temperatursvingninger: fra 32 graders varme til frysepunktet. Alle løbere skal være selvforsynende og det eneste man får er vand.
Racing The Planet har 3 øvrige ekstrem løb: The Gobi March i Kina, Sahara Race i Egypten og The Last Desert på Antarktis. Du kan læse mere her: www.racingtheplanet.com eller www.4deserts.com.
Planen er, at min bror Marcelo tager med som fotograf og dækker hele løbet. Det bliver en kæmpe oplevelse for os - særligt når vi begge er født i Chile.
Sponsoransøgning
Eftersom tilmeldingen til løbet er registreret, begynder sponsoransøgningen for alvor. Selve tilmeldingen koster for dette løb omkring 3.000 $.
I og med at Atacama Crossing er i marts/april 2009, håber jeg på at der er tid nok til at få økonomisk støtte gennem sponsorater.
Hvis der er nogle af jer, kære bloglæsere, som kender nogle virksomheder som kunne være interesseret i at være sponsorer, må I meget gerne sende mig en mail på info@adventurerun.dk. Der udover kommer der også være et velgørende formål aspekt, men det kommer der mere om.
Øvrige løb
Andre løb er under opsejling, et af dem er herhjemme i slutning maj måned. Det tidligere Fjällräven Extreme Marathon 70 km, nu CoastzoneX Extreme Marathon, er et 2 dages orienteringsløb med oppakning omkring Silkeborgsøerne. Betingelserne for at være med er, at man skal være et 2 mandshold.
Jeg løb den samme strækning i 2004 med en meget erfaren adventureracer Allan Jensen. At vi ikke kendte hinanden i forvejen, gjorde det lidt vanskeligt at sætte sig et mål. Allan ville bare have en hæderlig placering og jeg ville bare løbe, da det var mit første løb af de større. Det resulterede i at vi fik en flot 3. plads.
I år har jeg fornøjelsen af, at teame op med en garvet multisportatlet Thure Kjaer. Så nu er planen at vi løber et par gange sammen trods den geografiske afstand.
Derudover skal jeg løbe et par halv maratons i træningsregi, så det glæder jeg mig til. Hvis stængerne holder til det, vil jeg prøve at slå min PR som pt. er 1: 21:09.
Diverse
Var også ude og holde et Jungle Marathon foredrag hos en større erhvervsforening, hvor en masse billeder samt spørgsmål blev luftet og det var en rigtig god oplevelse. Og der er allerede flere foredragsaftaler i hus og der er plads til flere foredrag hvis der skulle være interesse.
Min hjemmeside skal opdateres i løbet af marts/april og vil skifte udseende i forbindelse med Atacama Crossing.
Min løbeberetning af Jungle Marathon er også ved at være færdig, således at alle sponsorer og samarbejdspartnere kan få den tilsendt. Apropos Jungle Marathon; der er et lovende antal danskere som har vist interesse i at løbe Jungle Marathon i år, og jeg kan kun sige: Glæd jer! Det bliver en oplevelse for livet.
Det var alt for denne gang.
Vi ses i marts
Christian
Planerne fremover!
Januar 2008. Planerne fremover!
Hej alle,
Så skete det endelig, tre tånegle er røget som det sidste minde af Jungle Marathon 2007. Har været noget forundret over at det har taget så lang tid før der skete noget. Ens tæer ser sjove ud, når der ingen negl er.
Januar måned har været noget stille, men har fået prøvet formen af i forbindelse med et 10k løb, 37:47min. Ganske tilfreds i betragtningen af at det var først på året. Løbetræningen er taget til og der svømmes et par gange om ugen. En af mine målsætninger for i år er, at slå min nuværende PR 2t57m på marathon.
Forskellige løbeinvitationer begynder at vælte ind og jeg skal snart til at finde ud af hvilke løb jeg skal deltage i, herunder marathons og ekstrem løb i DK og udland.
I år vil jeg kun løbe længere ekstrem løb i Europa, og der er heldigvis en hel del at vælge imellem. Dog kræver nogle af løbene, at man skal teame op med mindst én person.
Jacob Hastrup som løb Racing the Planet – Anarctic, har inspireret mig til at prøve et ørkenløb, og allerede nu er beslutningen taget om at løbe igennem Atacama ørkenen i Chile til marts næste år.
Der har været nogle rotary klubber samt foreninger som gerne vil høre et foredrag om Jungle løbet til februar, så det bliver sjovt at prøve.
Fotografen som også løb Jungle Marathon holdte et foredrag i Møldrup (i nærheden af Skive) og med de 4000 billeder han fik taget, var det ret spændende at gense løbet.
En anden jungleløber, Johnny Jensen, tager til Canada til marts for at løbe Rock & Ice Ultra. Et løb på 225 km over is og sne mm. Der er et par andre danskere med, så det bliver spændende at følge forløbet. Johnny er nok den mest garvede løber af de danske løbere, bl.a. har han løbet Marathon Des Sables 4 gange med gode placeringer.
Det var alt for denne gang.
Vi ses i februar.
Christian
Så er år 2007 ved at rinde ud!
December 2007. Så er år 2007 ved at rinde ud!
og man har taget på grund af al den gode julemad. Har i min juletid ikke fået trænet særligt meget på grund af en masse familiebesøg mm.
Jeg har endnu ikke fundet ud af hvilke løb jeg skal løbe til næste år, udover de sædvanlige marathons. Har allerede et løbsnummer klar til New York Marathon i november 2008. Er også blevet inviteret til at par ultraløb, så det må jeg overveje.
Min skadede lårmuskel er næsten 100 procent klar, har en fysioterapeut til at kigge på det og han punkterer mig med nåle og elektriske behandlinger. Min træningsniveau har været noget faldende men det er nu bare et spørgsmål om tid.
I kraft af, at vi nærmer os år 2008, vil jeg også gerne have muligheden for at takke alle mine sponsorer og samarbejdspartnere som har hjulpet mig med at gøre Jungle Marathon 2007 muligt. Uden jer, ville min træning samt finansiering nok have set noget anderledes ud og jeg håber at vi kan finde et fælles ståsted igen til næste år.
Mit samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har også været en spændende oplevelse. Jeg er blevet væsentlig klogere med hensyn til at indsamle penge til et velgørende formål og jeg kan hilse og sige, at det tager tid, tid og mere tid.
Min målsætning med donationsindsamlingen lå på ca. kr. 25.000,-. For at nå mit mål, blev der sendt mails ud til alle venner, bekendte, forbindelser til virksomheder mm. Jeg fik tilføjet en sms tjeneste således at det var muligt at donere over en sms. Endelig fik jeg en donationsknap på min webside hvor man også kunne donere direkte.
”Desværre” var jeg ikke alene om at indsamle til velgørende formål. Et hav af andre forskellige organisationer med lignende formål var også ude efter en bid af kagen.
Derfor var det langt hen vejen op ad bakke med min indsamling, for mange havde allerede givet et symbolsk beløb til andre formål end kræft.
Heldigvis var der flere som synes at mit formål var værd at støtte og indtil nu er der blevet indsamlet kr. 4.450,-. Det er ikke meget, men i betragtningen af, at jeg ikke har haft meget tid til at få det hele op at stå, er jeg ovenud tilfreds. Derfor vil jeg også gerne takke alle dem som har støtte mit foretagende.
Min træner Jacob, vil jeg også gerne takke. Havde det ikke været for ham, var jeg nok ikke kommet igennem Jungle Marathon. Alle hans råd og vejledninger var uundværlige. Derudover var Jacob selv af sted for at løbe et 250 km extreme race på Antarktis hvor han blev nr. 5. Sidst men ikke mindst blev han også den stolte far til en lille pige. Stort tillykke med det hele.
Vi ses til næste år :o)
Godt nytår
Christian
Så er pausen forbi!
November 2007. Så er pausen forbi!
Er endelig begyndt at løbe igen, men der har været besværligheder i starten. Kan godt mærke at der er gået noget tid hvor jeg ikke har løbet. Min lårmuskel er næsten normal igen, men jeg kan stadig mærke en ømhed i låret. Den sitrer en gang imellem om natten, så jeg vågner. Skal derfor se en fysioterapeut i løbet af et par uger, for at få et par øvelser. Det er også blevet koldt at løbe nu, så det er frem med det varme løbetøj.
Derudover har jeg fået min normal vægt igen. De 5 kilo jeg tabte under løbet er taget på igen. Det har været en fryd at spise den ”fede” mad uden at tænke på vægten.
For tiden prøver jeg at skrive min løbeberetning omkring jungleløbet færdig, og det tager en frygtelig tid, men I får alle en mulighed for at læse om mine oplevelser.
Jeg prøver at gøre mine home made videoklip fra jungle løbet mere fordøjeligt, dvs. at jeg nu er i gang med at få dem redigeret, således at det bliver et langt videoklip i stedet for 18 klip. De kan i øvrigt ses via min webside.
Lige nu spekulerer jeg på om mit næste ekstrem løb
skal være et ”Racing the Planet” løb i Gobi-
ørkenen.
Næste års Jungle Marathon
Jeg har sammen med en af de danske jungleløbere, Youssef, påtaget
os opgaven om at finde løbere til næste års Jungle
Marathon for både Skandinavien og Mellemøsten. Og det
går rigtigt godt indtil videre. Lige nu har vi fået tilsagn
om 36 løbere som vil med, hvoraf 6 er piger - så det
bliver stort.
Antarktis – The last Desert
Min træner Jacob H. Nielsen, er taget til sydpolen for at løbe
et ekstremløb den 21. november og 7 dage frem. Løbet
er en del af ”Racing the Planet” som består af 4
ørkenløb (Gobi i Kina, Atacama i Chile, Sahara i Egypten
samt Antarktis på Sydpolen). For at løbe ”The last
desert – Antarktis” skal man have gennemført de
øvrige 3 løb, ellers bliver man ikke indstillet til
det sidste og nok den hårdeste distance. I år er der 15
deltagere som skal løbe, heraf to danskere (Jacob Nielsen og
Thomas Rønde). Men der er kun 14 løbere som stiller
op til start. En løber måtte desværre udgå
pga. han ikke nåede sit fly i Paris.
Man kan følge Jacob’s og Thomas’ færd på
sydpolen på www.4deserts.com/thelastdesert/.
Tilbage igen!
Oktober 2007. Tilbage igen
Der er nu gået nogle dage siden jeg kom tilbage til Danmark med et opsvulmet ben og hævede fødder. Blev ufrivillig en nat mere i London pga. flyforsinkelse.
Har fået set billeder og videoklip af løbet på den officielle hjemmeside og er imponeret over den indlevelse man kan få i de enkelte klip. Har selv et større redigeringsarbejde af egne videoklip og billeder der ligger og venter, således at de kan komme på min website asap.
Skader
Der udgik 14 deltagere, hvor de fleste af dem måtte udgå
pga. dehydrering og fodskader. En enkelt havde knæ problemer.
Jeg fik selv en del vabler heraf et par blodvabler under storetåneglene.
Derudover fik jeg en lårskade under 5. etape, som blev forværret
på 6. etape. Jeg har en teori, at det skyldes mangel på
overskydende fedt på kroppen, hvilket resulterede i tæring
af muskelens fedtdepoter. Min læge kalder det for overanstrengelse.
Men hævelsen på låret er endelig ved at foretage
sig. Det samme gør sig gældende hvad angår mine
fødder. Er på penicillin idet jeg har fået betændelse
i mine vabler.
De næste par uger skal der restitueres hvor jeg efterfølgende
håber at jeg kan komme i gang igen.
Jungle resultater
Vi var fem danskere som tog af sted til Jungle Marathon hvoraf fire
skulle løbe 200 km distancen og en enkelt fik et uofficielt
wildcard til 100 km distancen. Der har været problemer med at
resultatangive de forskellige placeringer pga. flere tider er blevet
skrevet forkert. Youssef Khater udgik desværre pga. en knæskade
og efter yderligere undersøgelser viser det sig, at han har
revet sine ledbånd over.
Om ikke andet, han har haft kontakt med arrangørerne og de
har omsider fået vores placeringer på plads. Desværre
for mig betyder det at min tidligere 9. plads nu er blevet til en
14. plads, men jeg er stadig tilfreds idet min målsætning
var at blive iblandt de 15 bedste.
Overall var der 45 løbere (4 kvinder og 41 mænd) hvoraf
3 (1 kvinde og 2 mænd) løb den korte distance og de resterende
løb den lange. Af de 45 udgik 14 løbere.
Af de resterende 31 løbere (3 kvinder og 28 mænd) blev
vi danskere placeret således:
- Johnny Jensen fra Randers fik en 5. plads med tiden 41 timer og 40 min.
- Christian Zagal fik en 14. plads med tiden 52 timer og 58 min.
- Marvin Overgaard fik en 27. plads med tiden 70 timer og 38 min.
- Per Sørensen gennemførte imponerende 100 km distancen uden at have trænet.
Samlet gennemførte kun 31 løbere hvoraf 3 løb den korte distance og de resterende løb den lange.
Review af Jungle Marathon
Der er ingen tvivl om at Jungle Marathon er et af verdens hårdeste
extrem løb, men det bærer præg af, at det stadig
er et nyt løb, for der var en hel del børnesygdomme,
som gjorde at løbet blev ufrivilligt hårdere. For at
komme med et par eksempler:
a) Rutens markering
Problem: Der var flere steder på ruten under de forskellige
etaper, som ikke var markeret, hvilket betød at strækninger
på 200-300 meter i tæt jungle er nok til at man har en
fornemmelse af at man er på vildspor. Ligeledes var markeringen
ved vejkryds sat forkert flere gange, hvilket bevirkede i at man brugte
på unødig tid på at løbe frem og tilbage.
b) Farverne på strimlerne som markerede ruten
Problem: Strimlerne skifter farve undervejs op til flere gange afhængig
af rutens længde. Flere løbere kom i tvivl om de løb
den rigtige rute.
c) Rutens strækning
Problem: Flere gange havde vi en fornemmelse af, at vi løb
længere end den aktuelle afstand. Ved den sidste etape, blev
det bekræftet at vi har løbet længere. Den stod
til at være omkring 24,5 km lang, men ifølge en GPS lød
distancen på 31 km.
Der er flere kritikpunkter, men de bliver stilet til arrangørerne således at det kan blive bedre til næste gang.
1231
Har haft kontakt med Kræftens Bekæmpelse for at høre
hvordan det står til med sms servicen.
Der kan gå måneder før jeg får noget at vide,
hvilket jeg personligt synes er for dårligt, særligt når
mange spørger hvordan det går med sms servicen. Men fortvivl
ikke, pengene skal komme ind!
I kan stadig skrive en sms med teksten Zagal til 1231, så doneres der 50 kr. til kræftforskning.
Nyt projekt
Før jeg går i gang med et nyt projekt, har jeg lovet
at jeg vil skrive en løberapport, således at andre, ved
at læse rapporten, kan få gavn af og hjælp til at
løbe et kommende jungle marathon - både hvad angår
udstyr og forplejning.
Hej så længe
Christian Zagal
Efter løbet!
Oktober 2007. Efter løbet
Hej alle
Klokken er 06 om morgenen og jeg kan ikke sove. Har siddet og
taenkt over gaardagens begivenheder og er glad for at det er veloverstaaet.
Jeg kan kun aerge mig over, at jeg ikke var istand til loebe den sidste
etape noget hurtigere.
Tanken om at udgaa pga skader, har jeg slet ikke taenkt over, men
nogle af de andre loebere ville have gjort det, hvis de havde faaet
min skade.
En gammel dame kom over til mig igaar og gjorde grin af min gangart.
Vi havde afterparty iaftes, men det var lidt af et antiklimaks. Shirley
(arrangoeren) var aabenbart taget hjem ved 5. etape pga dodsfald i
familien. Det udnoettede de brasilianske loebere og inviterede sine
familier med til festen, hvilket gav en noget tam stemning. Festen
var sat til kl. 19, men det hele kom foerst igang kl. 21 pga der nu
sku findes plads til de ekstra gaester. Efter flere lange taler, kom
vi til resultaterne. Der var dog lige det problem, at Shirley havde
resultaterne for 5. etape, og havde ikke givet dem videre. Dvs at
vi ikke aner hvad for placeringer vi hver isaer har faaet –
kun 1. 2. og 3. pladsen blev naevnt. Vi er naturligvis kede af at
Shirley matte tage hjem, men timingen var rigtig daarlig. Og dem som
proevde at fylde hendes plads ud gjorde desvaerre ikke deres arbejde
godt.
Begge ben er haevet idag, og foedderne er paa ny renset og lappet
sammen. De fleste loebere har haevet staenger saa det ser ret skaegt
ud naar 31 loebere vralter.
Faar et par flashback fra nogle af etaperne, men de er svaere er skelne
fra hinanden, bla. paa 2. eller 3. etape er jeg paa et tidspunkt sammen
en englaender James som flere gange kaster op under en opstigning.
Der var ogsaa en etape i hvor jeg er alene i junglen og fornemmer
at der er nogen som forfoelger mig.
Ud af loebets 45 loebere (har tidligere sagt at det var 57) udgik
14 personer, heraf en dansker Youssef Khater som udgik efter 2. etape.
Youssef har vaeret rigtig uheldig op til dette loeb. 3 uger foer loebet
bliver han paa sin motorcykel koert ned af en bilist. Han var saa
heldig at der ikke skete ham noget andet end en presset laarmuskel
og knaeskal som gaaet ud af led.
Men paa foerste etape gaar knae igen ud af led og han er saa staedig
at han vil proeve at gennemfoere 2. etape, hvor han indser at
den er helt gal. Youssef har efterfoelgende vaeret en kaempe hjaelp
for de andre loebere samt arrangererne. Qua sit arbejde i soevaernet
har flere gange hjulpet til under hvert etape, fx livredder, massoer,
coordinator, support mm. Saa vi er alle rigtige glade for at han ikke
tog hjem, for hans hjaelp har virkelig vaeret uundvaerlig.
Per Sorensen som var fotograf for en af de andre danskere, fik et
uofficelt wildcard af arrangorene saa han kunne loebe en 100 km og
dermed loebe sammen med os andre fra 1. etape. Ellers ville han havde
kedet sig bravt under hele turen. Til trods for at han ikke havde
hele udstyret blev der rigget noget sammen til ham, bla fra Youssef.
Han har taget et hav af billeder og nu glaeder jeg mig til at se hvad
for billeder han har af mig.
Vi har en fridag idag saa nu skal jeg bare nyde ikke at lave noget
andet end at faa nogen kalorier indenbords.
Har faaet en masse mails fra venner og familie under hele turen og
de har haft stor vaerdi herude, saa det skal I alle have tak for.
Nu vil jeg ind og have morgenmad.
Hej saa laenge.
Christian Zagal
Efterfølgende etaper
Oktober 2007. Efterfølgende etaper
Hej alle
Pga daarlig sat. forbindelse har jeg ikke varet istand til at skrive
omkring de sidste etaper. Men de kommer her via en internet cafe i
Alter de chao
3. etape var den haardste rute jeg nogensinde har
vaeret udsat for. 31,5 km som starter med at vi skal svoemme ca 320
meter med udstyr. Derudover skulle 3 killerhills, som var mere bjerge
end bakker, forceres inden man kom i maal. De oevrige bakker og mudderskraenter
har sat spor i benene men jeg fortsaetter. Flere gange falder vi i
sumpe op til knaene
Det tog naesten 9 timer og da jeg kom i maal, var jeg saa dehydreret
at jeg naesten kollapsede og blev bogstavlig talt baaret ned til amazonfloden
for at blive koelet ned. Foelsesregisteret sidder frivilligt uden
paa toejet. Kramperne i benene er begyndt at vise sig og forsvinder
lige saa stille. Flere udgaar paa denne etape og andre bruger omkring
20 timer. Vi er alle begyndt at lugte, men det matcher lidt den junglecamp
vi er i. Det bliver rart med en lille etape i morgen.
4. etape er en lille etape paa omkring de 18 km.
Ruten er heldigvis ikke saa kuperet, da vi skal spare paa kraefterne
til imorgen, som er den lange etape. Saa alle er glade idag fordi
det er en lille tur. Har faaet lappet mine foedder, men frygter at
kombinationen af vand, sand og mudder vil forvaerre mine vabler. Det
tager mig ca 4.5 time at gennemfoere. Nu skal der bare slappes af.
5. etape er den lange etape paa ca 87 km og bliver
den sidste etape i junglen. Kl. 05 gaar starten og Igen skulle vi
svoemme som det foerste, men det er forfriskende. Vi skal igenem 8
checkpoints. Jeg skal igennem 4. cp inden kl.16, for det er sidste
cp inden vi er ude af junglen. Kommer jeg efter kl. 16, er jeg noedt
til at blive der til kl. 05, for vi er i jaguaromraade, og stierne
vi loeber paa er ret kraevende, og vi vil alt andet lige blive et
let bytte, hvis vi blev angrebet. Jeg naar cp 4 kl . 13, og kort tid
efter begynder det at regne i flere timer. Temperaturen er faldet,
saa det er nemmere at loebe.
Der bliver gaaet til den, isaer paa skraenterne. indhenter et par stykker og en amerikaner Al foelger trop. Da vi naar til cp. 5 mellem 15-15.30 er vi ude af junglen og har loebet omkring de 40 km. Jeg er begyndt at faa smerter i det ene ben, som om jeg har faet et traelaar. Herfra begynder det at gaa ned af bakke tempomaessigt. Det begynder at blive morkt nu og regnen goer det bedre. Al som paastaar at han er ex ranger traekker sin kniv. Han ligner en som er bange for moerke, beder ham om at fjerne kniven, da jeg synes at det er lidt pinligt.
Vi moeder en anden loeber som er gaaet kold paa stien, han har lagt
sig paa stien og har rullet sig ind i sin haengekoje for at holde
paa varmen. Han siger at han er allright saa vi fortsaetter. (Han
udgaar paa denne etape). Ved cp 7 gaar Al kold og jeg fortsaetter
alene, for jeg vil igennem denne etape idag. Er helt alene og jeg
falder isoevn flere gange imens jeg humper mig frem, kan knap boeje
det ene ben. Da naar jeg maallinen er klokken ca 04 om natten. Det
har vaeret en rigtig haard etape, lidt over 23 timer. Nu er jeg bare
glad for at jeg har en hel dag hvor jeg ikke skal lave noget andet
end at slappe af.
Sidste etape paa omkring de 24,5 km starter kl 05
og er en ren sandtur. Mit venstre ben er svulmet op til dobbelstoerrelse
og jeg kan kun boeje det halvt saa jeg glaeder mig ikke. Den skal
bare overstaes, ogsaa hvis det kommer til at gaa langsomt til. Efter
5. km smider jeg min stav som bruges som stoette, den sinker mig.
Spiser painkillers som slik lige nu. Solen er staaet op og den braender.
En del vabler springer i det varme sand, og mine sko er i forvejen
fyldt med sand saa det goer paent nas. Har ikke tid til at se paa
vabler. Flere loebere overhaler mig som ellers ville vaere bagerst
i feltet. Haegter mig paa den forende kvinde Becky.
Selvom jeg slaeber og ikke kan loefte mit ene ben, hjaelper mig hele vejen til Alter de Chao hvor torvet fungerer som maalline. En masse lokale er troppet op og klapper hele vejen til maal. Mit daarlige ben rammer en kantsten og smerten er total. Becky kan se at den er gal og venter saa vi samlet loeber i maal. Jeg husker kort at jeg stopper mit ur: cirka 5 timer, og saa slaar hjernen fra et kort oejeblik pga smerten. Det naeste jeg husker er at jeg ligger i skygge og har faet is paa laar, i nakke og ryg og har en cola i haanden. En staff laege fortaeller mig at min muskel ved knaet er blevet overstrangt.
Er blevet mere frisk og gaar ned til de andre, som lykoensker mig.
Ifoelge en gps har vi loebet 31 km, og hvis det er rigtigt, vil jeg
naesten vaedde med at det har vaeret samme med de andre etaper. Om
ikke andet saa er jeg glad for at det er overstaet, ydermere glaeder
jeg mig til, at faa behandlet mit haevet ben, mine 13 vabler hvoraf
to er blodvabler samt afslutningsfesten. Det har vaeret en rigtig
god oplevelse, smertefuld men spaendede. Det bedste har dog vaeret
at moede alle de loebere som er lige saa tosset som mig. Mange af
dem, som har loebet andre ekstremloeb er enige i at det her loeb er
det haardste de nogensinde har loebet.
Med venlig hilsen
Christian D. Zagal
2. etape!
Oktober 2007. 2.etape
Dagens etape er pä 24,5 km og det har väret en rigtig härd tur. Det tog lidt over 7 timer at gennemföre turen, som bäde bestod af sumpe, et hav af trästammer og en del floder. Der var 3 checkposter og efter den 3. post var der to brasilianere, som overraskede to sorte jaguaer. Sä först prövede de at skrämme dem, men da det ikke lykkedes trak de knivene og tog benene pä til mälstregen.
Det mest skrämmede er, at jeg kunne ha mödt dem alene, idet jeg ikke ku finde de bänd som markerede ruten. Sä jeg gik frem og tilbage i ca 10 min's tid. Da brasilianerene näede frem til hvor jeg var, vidste de äbenbart hvilken vej vi sku gä, sä de overhalede mig.
Nu er jeg heldiigvis i campen, som er junglecamp og pröver at fä styr pä mine kramper. Hvis i har lyst kan i skrive mails til mig via junglemarathon.com.
Vi ses imorgen
mvh
Christian Zagal
1. etape!
Oktober 2007. 1.etape
Kl 05:30 gik 1. etape igang. Jeg ville väre foran sä der blev gäet til den de förste 2 km. Ruten var sat til at väre 16,4 km, men det har väret de härdeste km i mit liv. Aldrig har jeg forceret sä stejle bakker og skränter, eller sä mange sumpe som i dag, med en heartrate pä 191 bpm. Der var 3 checkpoints og de var sat sä strategisk, at när man havde fäet sine 2,5 L. vand sä hed det op af bakke flere 100 meter oppe.
Mine fingre begyndte at svulme op undervejs, hvilket skyldes for mange elektrolytter. Fik heldigvis fölgeskab af en amerikaner og en australier det meste af tiden. To af os kom samlet i mäl 4,5 time senere . Mällinien og campsitet er placeret pä stranden, hvor der en en fantasktisk udsigt. Jeg var mere end tilfreds.
Havde en hel del kramper i benene men jeg valgte at fortsätte. En anden dansker Johnny Jensen fik en flot andenplads. De övrige danskere kom senere imäl. Etapen imorgen er pä 24,5 km, men jeg tager det mere med ro idet vi stadig har 5 etaper tilbage.
Vi ses imorgen.
Mvh Christian Zagal
Dagen før første etape!
Oktober 2007.
Hej alle,
Efter smaa 68 timer er vi endelig ankommet og har nu haft den förste
nat i Itapuama v amazonfloden. turen herned har väret lang men
rigtig
spändende. De övrige löbere er fra hele verden, og
her er en god
stemming af vi hälper hinanden. - de fleste af os,
Her er 35 grader lige nu og vi har haft vores gear checked. Det viser
sig at vi kun er 57 löbere, men et staerkt felt. 1. etape gaar
mandag
morgen kl. 0630, hvor solen allerede har vaeret oppe et par timer.
16,4 km som sku väre en de härdtste etaper til trods for
den korte
distance. Det tager ca 10 timer at gä ruten. sä nu fär
vi at se.
Mit gear er pakket og jeg venter nu kun pä at komme afsted.
Imorgen fär i at vide hvordan 1.etape gik. Men i kan ogsä
läse pä den
off. hjemmeside www.junglemarathon.com
resultater og se webvideos, sä
giv jer selv den fornöjelse.
Varme hilsner fra Brasilien
Christian Zagal
Så er jeg taget afsted!
Oktober 2007.
Når I læsere læser denne blog, sidder jeg i et fly et sted imellem Europa og Sydamerika og har flere timers rejsetid forud.
Et kort tilbageblik
Så er dagene for træning og forberedelse oprandt. Den
sidste vaccine er taget, malaria behandlingen er i gang og tasken
er pakket.
Har gået med tanker om jeg har glemt noget eller om jeg skal
tage mere mad eller andet med, selvom jeg har tjeklister som skal
minimere min vægt i rygsækken. Har taget en større
pose brugt løbetøj med, primært T-shirts, som
skal gives væk til de lokale der hjælper til mht. jungleløbet.
Starten går..
Mandag den 8. oktober hvor 1. etape skal løbes sammen med 70-80
løbere fra hele verdenen. Jeg glæder mig til at møde
de andre løbere, ikke mindst de danske. Har en fornemmelse
på at der er nogle hårde nysere imellem. Læste i
Runner’s World, at ved sidste års Jungle Marathon udgik
10 % af feltet på dag 2 og 15 % på dag 3. Så det
bliver ikke en dans på roser overhovedet.
Mediedækning
I maj måned fik jeg at vide at Sky Sports UK, ZDF Germany, TV
Spain plus en del kanaler fra Sydamerika, Australien, Canada og Korea
vil dække jungleløbet, så hvis der er nogen af
jer som kan se disse kanaler, så kommer der nok et indslag på
et tidspunkt.
1231
Kræftens Bekæmpelse har oprettet en sms tjeneste på
mine vegne i forbindelse med donationsindsamlingen. Det betyder, at
hvis man sender en sms med teksten ”Zagal”
til 1231, så donerer man 50 kr. over sin telefonregning.
Jeg håber, at læserne vil gøre brug af den, for
selvom min indsamling går fremad, så har den brug for
et boost af flere generøse givere.
En god bekendt har lovet, at ville donere til Kræftens Bekæmpelse, hvis jeg kommer videre end 3. etape, så nu har jeg et delmål. Men mine odds er hårde i fht. hvad der står i Runner’s World.
Som sidste bemærkning, kan jeg nævne at efter hver etape, vil jeg prøve at skrive en mail, så I har en fornemmelse på hvad der sker dernede.
Kryds fingre for mig
Med venlig hilsen
Christian Zagal
Nu er der mindre end 10 dage tilbage...
September 2007.
Mine forberedelser til Jungle Marathon kører snart på sidste vers, så nu begynder spændingen langsomt at trænge sig på.
Forberedelserne foregår desværre ret sent om aftenen, for ikke at forstyrre dagens øvrige gøremål. Ville ellers gerne have brugt mere tid. Så mine træningspas bliver enten løbet meget sent eller meget tidligt på dagen, men så længe jeg får løbet, er jeg ganske tilfreds.
Det postomdelte blad MEDRUNDT har skrevet en artikel omkring mit engagement til Kræftens Bekæmpelse og om min deltagelse i Jungle Marathon. Den bliver landsomdelt i uge 40.
Jeg har i forbindelse med mit donationsarbejde sendt en fælles mail ud til samtlige jeg kender og har stående i min adresseliste i håb om, at de vil sammen med mig om at støtte kræftramte.
Indsamlingen går ok, men du kan også støtte ved at gå ind på min website eller på http://www.forlife.dk/default.aspx?virkid=469
Jungle Marathon
Jungle marathon bliver et langt og hårdt løb for både
fysik og psyke, men det er alligevel svært, ikke at glæde
sig som en lille dreng til de udfordringer der venter!
Jacob fra Extreme-sports har gennemgået mit udstyr minutiøst
mht. at fjerne overflødige kilo.
Ved at klippe en hæl og hugge en tå, har vi barberet udstyret
ned til ca. 6 kg. Derudover gav han mig et par gode tips omkring hvordan
jeg holder drikkevandet koldt under hver etape og hvad jeg skal gøre
efter hver etape hvad angår pleje af fødder.
For at give jer en hurtig oversigt over hvad der skal løbes, er det cirka 202 km (fugleflugt) strækning gennem amazones jungle fordelt på 6 etaper og over 7 dage. De er fordelt således:
- etape er på 16,3 km
- etape er på 24,5 km
- etape er på 31,1 km
- etape er på 18,4 km
- etape er på 87 km
- etape er på 24,8 km
Alle etaper, undtagen 5. etape, skal løbes inden for et tidsinterval á ca. 11 timer, og for 5. etape ca. 35 timer. Alle etaper har checkpoints, således at løberne bliver registreret og forsynet med vand.
På den lange etape er der et område som kaldes for ”the dark zone” som man helst ikke skal befinde sig mellem kl. 16-05, da det er et jagtområde for større katte. Er man så uheldig, at man ikke når zonen inden kl. 16, skal man overnatte ved det sidste checkpoint før the dark zone. Er man i området og man ikke er kommet ud inden for tidsrummet, kan man risikere at blive hentet af junglesoldater, idet risikoen for at blive et løbende måltid er blevet for stor.
Jeg tror, at vi distancemæssigt kommer til at løbe længere, idet fugleflugtsruter ikke tager højde for at vi måske skal zigzagge eller forcere dybe dale mm. Men jeg vil med hjælp fra en GPS prøve at måle den faktiske afstand. Spørgsmålet er bare om GPS’en kan læses i den tætte jungle.
Arrangørerne har meddelt at der vil være mulighed for at maile og uploade billeder on location, hvilket vil sige, at jeg vil prøve at sende reportager efter hver etape.
Firars Balsam?
Er i gang med at finde de sidste obligatoriske ting som arrangørerne
mener vi skal have med.
Er der nogen som kan fortælle mig, hvor i Danmark man kan købe
Firars Balsam (benzoin compound tinture BP)?? Det skulle være
noget klæbeligt stads som man smører på sår
og rifter.
I må meget gerne give en melding hvis I ved at det kan købes
herhjemme.
En glædelig nyhed omkring Jacob skal nævnes. Han er blevet far og har fået en datter som kommer til at hedde Victoria. Stort tillykke!
Jeg skriver inden jeg tager af sted.
Mange hilsner
Christian Zagal
Brasilien om en måned...
August 2007.
Der er ikke længe til jeg snart er i Brasilien for at løbe junglemarathon
Den 5. august blev der løbet Århus 1900 ½ marathon
i bagende sol. Ugen efter var det 24 timers løbet i Viborg
som trak tænder ud kilometermæssigt. Her blev der løbet
60 km med en gennemsnitstid på ca. 4 min. pr. km. Xterra Duathlon
stod på programmet den følgende weekend hvor ruten var
cross country terræn.
Mit ugentlige træningsprogram har kørt ved siden af disse
løb, så det har været pænt hårdt. Jeg
prøver ikke at peake min form, det er alt for tidligt. Min
vægt har stabiliseret sig en smule, men det er ikke nok. Skal
spise mere fed mad! Det må være ønsketænkning
for mange.
Er også blevet vaccineret og skal have de sidste sprøjter
ved udgangen af september. Har også fået lariam- og tyfus
piller. Bivirkningerne til begge er bekymrende. Ifølge anvisningerne
kan man få svimmelhed, kvalme, opkastning samt diarré.
For Lariam er det synsforstyrrelser, hovedpine, flimren for øjne
og tiltagende træthed. Det er dejlige sager jeg skal fylde mig
med.
Derudover skulle der foretages et sundhedstjek i form af måling
på blodtrykket som viste 120/70 samt en EKG som er en måling
af hjertets elektriske aktivitet. Ifølge diagrammet lå
min hvilepuls på 40. Alt i alt må det være gode
sundhedstegn.
Det er først gået op for mig nu, at om cirka en måned
tid, så er det af sted til Brasilien. Jeg er småt begyndt
at forbande min træning flere gange. Nu vil jeg sgu af sted
og give den en skalle. Det bliver spændende om jeg kan stå
distancen.
Flere bloglæsere har henvendt sig omkring min tur og min støtte
til Kræftens Bekæmpelse. Jeg er naturligvis glad for jeres
opbakning, men jeg vil blive endnu gladere hvis I vil donere et symbolsk
beløb til Kræftens Bekæmpelse via min website.
Jeg har udfærdiget et brev omkring donation til Kræftens
Bekæmpelse som vil blive sendt ud til samtlige mailadresser
jeg har. Med det håber jeg at der falder lidt af til kræftforskning.
Skal mødes med Jacob (min træner) næste måned,
og der går vi al udstyret igennem, både med pakningen
af rygsækken og placeringen af de enkelte ting. Hvis alt går
vel, kan jeg komme af sted med ca. 6-7 kg på ryggen. Det som
vejer mest er maden og energibarene.
Ligeledes får jeg nok også de sidste instruktioner omkring
mine træningspas op til afrejsen.
Nu er nedtællingen for alvor gået i gang.
Mvh.
Christian
En 8. plads i Xterra Duathlon Denmark...
August 2007.
Efter opfordring fra en af mine sponsorer, fik jeg tilbuddet om at
deltage til årets Xterra duathlon i Århus lørdag
den 18. august.
Xterra tager udgangspunkt i et off-road triathlon, hvor der udover
svømming konkurreres på mtb og terrænløb.
Foruden tri’en er der også off-road duathlon (5 km terrænløb,
14 km mtb, 5 km terrænløb) og scramble (10 km terrænløb).
Mine forberedelser til løbet har været minimale, ikke
mindst fordi jeg træner med helt andre intervaller. Mine træningspas
til junglemaraton ligger på flere timer ad gangen og derfor
er cykling lavt prioriteret på nuværende tidspunkt. Vejret
op til løbsdagen bød på regn, regn og regn, hvilket
betød at ruten var blevet godt våd og mudret.
På selve dagen skinnede solen og klokken 10 gik duathlon starten
for 46 deltagere.
De to gange 5 km blev løbet på ca. 21-22 min. og omfattede
trapper, skrænter, strand o.lign. De 14 km mtb brugte jeg ca.
43 min og det var inkl. to styrt, hvor cyklen sad fast i mudderet.
I skiftezonen brugte jeg for meget tid begge gange mht. at skifte udstyr. Men i lyset af, at det er første gang jeg prøver en off-road duathlon, er jeg godt tilfreds med at have fået en 8. plads. Det var en god beskidt lørdag og det er ikke sidste gang jeg prøver en xterra konkurrence.
Læs mere herom på www.xterradenmark.dk
Jeg har fået en badevægt...
Juli 2007.
Min træning har i juli måned været ret stabil uden de større afvigelser. Min vægt er jeg ved at få stabiliseret - spiser jeg 6-7 gange om dagen. Har købt mig en badevægt så jeg kan tjekke vægten dagligt – havde aldrig troet at jeg fik brug for en badevægt. Er blevet anbefalet, at lave styrketræne overkroppen, så nu hedder menuen også mave-, arm- & rygbøjning.
Har haft to ugers ferie hvoraf en af dem blev en uge på Thassos i Grækenland med en gennemsnitstemperatur på de 35 graders varme. En ø som er på størrelse med Bornholm, men væsentlig mere ufremkommelig. Her foregik løbeturene på grusstier langs bjergrygge blandt oliventræer og geder. Ideen med ferien var at der sku’ dases, men jeg bliver for rastløs hvis ikke der sker noget. Så det var rart at få noget afveksling end bare ligge på stranden.
Der kom også en artikel med mig i den lokale avis, Århus Onsdag, som beskriver Junglemarathon 2007 og mit samarbejde med Kræftens Bekæmpelse rigtigt godt. Artiklen kommer her på siden.
Weekenden efter, under en løbetur blev jeg passet op af en kvindelig cyklist som havde læst nævnte artikel og ville høre om mere mit projekt. Helle var lige blevet helbredt for lymfekræft og var i gang med at arrangere en tur til Tibet for at bestige Shishapangma (8046m) i 2008. Det er ikke ofte man møder en kvindelig bjergbestiger som også er bjergguide for Proof of Life Projektet, så det blev til en 3 timers hyggelig snak ude i Marselisskoven.
Friluftsland har tilføjet mig på deres website under aktiviteter hvor der er mulighed for at læse om Junglemarathon 2007. Du kan se deres indslag her.
Min website er endelig blevet færdig, og den er bare blevet flot. Firmaet 1shot media har virkelig gjort et godt stykke arbejde – Tak for det.
Er blevet ringet op, om jeg har lyst til at løbe Viborgs 24 timer løb for 8 mandshold til august. Sidste år deltog jeg også for samme hold og vi fik en flot 2. plads. Målsætningen i år er, at stå på toppen af podiet.
Min sponsor HighEndSport vil gerne have mig med til at være med i løbet Xterra i Århus næste måned.
Der var en rigtig god artikel i magasinet Euroman for juli om min træner, Jacob. Den handler kort om hans start på ekstremløb, oplevelser fra de forskellige løb i verden mm.
Det var alt for denne gang.
Mvh.
Christian
Løb ultra-marathon i Fredericia
Juni 2007.
Hej alle,
Juni er nu oprandt og jeg har gjort status.
Starten af juni var faktisk varmt og lummert, men med regn i weekenderne.
Det sidste husker jeg tydeligt for at der løb jeg mine lange
ture og hver eneste gang regnede det. De seks gange om ugen der nu
bliver løbet er blevet en rutine, men det er hårdt. Enten
bliver det lige efter arbejdet eller også bliver det tidligt
morgen eller sent aften.
Har tabt mig i vægt, hvilket har betydet at jeg skal spise flere
gange om dagen og styrketræne for at holde vægten.
Fik også testet min form af i forbindelse med et ultra marathon
i Fredericia på 50 km. Alternativet var Århus Marathon,
men det havde jeg løbet sidste år, og der var jeg lidt
skuffet over interessen for løbet. Den lørdag regnede
det som piskede. Ruten på de 50 km var en 5 km strækning
som skulle løbes 10 gange og selve ruten foregik dels inde
i centrum, dels på stranden og på Fredericia vold, med
andre ord - en noget kuperet rute. Min minut tid pr. kilometer pr.
runde lå mellem 4:11 og 4:57 med undtagelse af den sidste runde
hvor jeg var blevet en smule træt, den blev sat på 5:24
pr. kilometer.
Om ikke andet det resulterede i en 1. plads med tiden 3:45:26. Så
jeg var en glad løber med kramper i stængerne da jeg
sku’ op på podiet.
Samme aften sku jeg til 60 års fødselsdag og der blev
grint en del af min gangart, men benene var klar igen dagen efter.
Nye sponsorer er kommet til, tak til Panacea, Polar og Friluftsland for jeres støtte.
Næsten hele juni måned har jeg ved siden af arbejdet og løberiet læst til eksamen i forbindelse med mit deltidsstudie, så det har været lidt af en travl måned.
Hvis I er heldige, ser I det færdige resultat af min hjemmeside engang næste måned.
Vi ses i juli.
Mvh.
Christian
Halvmarathon med rygsæk
Maj 2007.
Maj har været en god måned på flere måder
Inden for det træningsmæssige har jeg gennem Jacob fra
Extreme-sports.dk fået et udarbejdet et program som er målrettet.
6 gange om ugen ryger jeg af sted og skal løbe intervaller
fra 45 min til 3,5 time, med/uden udstyr, på flad/kuperet rute.
I weekenderne ryger kilometer antallet op på mellem de 60-70,
så man bliver lidt træt en om aftenen.
Løb Odder ½ marathon i starten af maj med rygsæk for at se, om jeg ku’ finde mit racepace. På vej ind i Odder by fandt jeg ud af, at jeg havde glemt mine løbesko. I min iver for at komme af sted, havde jeg husket alt med undtagelse af løbesko. Gode råd var nu dyre, for der var knap en time før start og min første tanke var at finde en sportsbutik og købe et par. Men der kom nærigheden op i mig, for havde jeg ikke et par gamle sko i bagagerummet? Ganske rigtigt, model 2005 Nike Skylon som så noget tyndslidt ud og havde set bedre dage. Men hvad, det er kun et ½ marathon. Det skal siges at det var en meget varm dag, så det var en oplagt mulighed for at teste formen og udstyret. Selve løbet er meget velegnet til at løbe PR. Min tid var lidt tam 1:36 men jeg giver rygsækken skylden. Fik også et par sjove tilråb såsom ”Har du taget madpakke med??”
Prøvede et par nye trail-sko af en weekend hvor jeg var hjemme hos Kristines forældre syd for Århus tæt på Fløjstrup skov. Det udartede sig til at blive en grim oplevelse – altså løbeturen ikke besøget hos forældrene.
Skoene i sig selv var helt i top, men jeg glemte at få et par ekstra såler i, før jeg tog på en 2,5 times tur i kuperet terræn. Efter 20-25 minutters løb, mærkede jeg at der var to vabler på vej fordelt på begge hæle. Skoene, som havde den rette størrelse kunne ikke holde mine hæle fast, selvom jeg prøvede at stramme skoene. Så det blev gnavet godt og grundigt i hælområdet.. Jeg havde sgu ikke tænkt mig at løbe/gå tilbage pga. to vabler, det ville have været for ærgerligt.
Da jeg kom tilbage, mærkede jeg at den ene sko var drivvåd,
og sokken havde en blodig farve. Den ene vabel havde fået revet
hele huden væk og lignede mere et åbent sår end
en vabel. Kristines far havde den gode ide, at rense såret med
brintoilte og stillede en flaske frem. Det han glemte at nævne
var, at det skulle fortyndes 1:3. Så der røg ufortyndet
brinoilte på såret, med det resultat såret blev
ætset. Jeg har aldrig set et sår væske så
meget bagefter, om ikke andet så blev såret rent.
På med et compeed plaster og fred til dagen efter, hvor løbeturen
lød på 2 timer dog med andre sko.
Har desuden fået to sponsorer HighEndSport og Fusion som i fællesskab sørger for alt mit tøj, det er skønt at det udstyrsmæssige er på plads. Jeg har stadig et par potentielle emner som jeg gerne vil have med og kan vente svar i løbet af juni.
Den nye hjemmeside er nu endelig ved at se dagens lys, måske i løbet af juni (hvis jeg er heldig). Har set et udkast og den overgår klart den nuværende.
Sidder og sveder over et pensum på 1500 sider og at jeg skal til en skriftlig eksamen her i maj. Mit deltidsstudie tager det meste af min tid om aftenen hver dag, har sågar siddet og læst kl.0530 om morgenen før jeg cykler på arbejde kl. 0745. Glæder mig til at det er overstået.
Vi ses
Christian
Løber lige en tur mere...
April 2007.
Hej
Så er der blevet løbet BT ½ marathon den 29. april
med det resultat at jeg fik en pr tid på 1:21:09. Alt under
1:22 var målet, alene af den grund at jeg kan kvalificeres til
New York Marathon til november. Der blev også løbet Århus
1900 Stafetten 10x10 km, hvor jeg måtte tage to ture fordi Århus
Fremad manglede en ekstra mand...hmmm. Det var pænt hårdt,
når man tænker på at det er Danmarks hårdeste
stafet. Men Århus Fremad mente at når man var gal nok
til at løbe i junglen, så kan man også løbe
to gange. Fair nok. Kristine (min kæreste) løb også
stafetten, dog for sit arbejde og hun klarede sig ganske godt på
ca. 50 min.
Har fået en aftale med Jacob fra Extreme-sports om at der bliver
udarbejdet et træningsprogram til mig i forbindelse med Jungle
Marathon 2007. Det bliver super fedt!
April måned har ellers stået på løb og eksamenslæsning
og fødselsdage - både min egen og Kristines. Fik MAXIM
i hus som energisponsor, tak for det.
Min webmand har endnu en gang brændt mig af...Gad vide hvornår han kommer op til overfladen..men indtil videre må I nøjes med den nuværende webside. Har fra arrangørerne modtaget en DVD af Jungle Marathon 2004 om selve løbet, hvor der vises hvor hårdt løbet egentlig er. Omkring 40 % af 75 løbere udgår. Danske Jacob Nielsen er også med og er som sagt den endnu eneste dansker som har gennemført løbet.
Vi ses i maj
Christian Zagal
I skulle prøve at løbe på arbejde...
Marts 2007.
Hej med jer
Marts måned har alt i alt været en god måned.
Jeg har haft kontakt med Jacob fra extreme-sports igen og de har besluttet
sig at støtte mig med udstyr og sørge for at jeg bliver
den letteste i feltet. Det er nu heller ikke svært, når
man kun vejer de 60 kg. Mere om det på et andet tidspunkt.
Men når man skal have alt med i en 25 liters rygsæk, så er det alfa omega hvad man tager med af grej og her glæder jeg mig til at få hjælp fra Jacob, som er en rigtig hård hund hvad angår extremløb.
Jacob er endnu den eneste dansker som har gennemført Jungle marathon i 2004 og han har en ret imponerende løbsliste: I 2005 løb Jacob Grand Raid Du Sahara på 220 kilometer gennem ørkenen i Mauretanien, og i 2006 løb han ”Racing The Planet” som også bliver kaldt de 4 Deserts som er fire 250 km løb, som er placeret i Kina, Chile, Egypten og Antarktis. Sidstnævnte er den sværeste, for at komme i betragtning til Antarktis, skal de 3 andre desert races være løbet og så man bliver inviteret med! Jacob præsterede at fuldføre alle 3 desert races på under et år.
To af strækningerne, Kina og Egypten har han løbet to gange og sidste år blev han nr. 9 i Egypten. Jacob blev inviteret til last desert - Antarktis, men løbet blev desværre aflyst pga. dårlig vejr, så den har han til gode. Derudover har han gennemført Yukon Arctic (2007 ned til -42 grader) på 160 km 2 gange med en 7. plads og 2. plads.
Han er nok den eneste løber som har gennemført så mange løb på så kort tid. Jeg har ikke andet end stor respekt for den mand og så er han oven i købet flink. Jeg er så glad for at han vil hjælpe mig.
Min webmand som har lovet mig at ændre min webside, er blevet forsinket, så der skulle gerne ske noget i løbet af påsken.
Skal til et møde med en potentiel sponsor i april måned. Det bliver spændende. Jeg glæder mig også til at få svar fra en mulig sponsor som giver mig svar i løbet af april.
Derudover er jeg begyndt at cykle på arbejde, hvilket betyder at der bliver cyklet 30 km flere gange om ugen.
Har også løbet på arbejde. Det er sgu fedt, at taget rygsækken på og tage af sted om morgenen. Man bliver i godt humør når man løber forbi holdende bilister, hvoraf mange ser morgensure ud.
At man så får fingeren, når der vinkes, det må
man tage med. Heldigvis er der også de morgenfriske som vinker
igen. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg vinker til alle. Så
superfrisk (idiot) er jeg heller ikke, men mere når man løber
over kryds o.lign.
Selve turen tager lidt over en time hver vej. Hjemturen er mærkværdigvis
lidt hårdere.
Jeg prøver også at klemme ballerne sammen hvad angår mit deltidsstudie. Det er to aftener om ugen af 4 timer og jeg må tilstå, at det kan være svært at få det hele til at hænge sammen. Blandt andet skal jeg til eksamen af to omgange her til maj og der skal læses. Så bliver det knapt med alt andet, men det går indtil videre.
Vi ses i april
Christian Zagal
Hvorfor får jeg altid influenza efter en ferie?
Februar 2007.
Så blev det februar og den starter selvfølgelig med
at jeg bliver ramt af influenza i en hel weekend. Hvorfor bliver jeg
altid syg efter en ferie?
Et webfirma i København har, på baggrund af mit engagement
til at hjælpe andre, valgt at hjælpe mig med at give min
webside et facelift. Resultatet skulle gerne komme engang i marts
måned.
Mine forberedelser til løbet har ligget lidt stille men det bliver det gjort noget ved i marts.
Udover mit daglige arbejde, tager deltidsstudiet også en del tid, men det går. Har sendt et par ansøgninger ud hvad angår sponsorater, men det tager noget tid før der kommer svar…
Mine løbeture med oppakning er blevet noget oftere, da min rygsæk OMM 25L kom med posten. Den sidder perfekt på ryggen og alle rygsækkens finesser er blevet prøvet af. Lige for tiden er det ugentlige kilometerantal mellem 75-90. Det er ok for nu, men det er ikke nok.
Højdepunktet i februar var i uge 8, hvor Århus sneede inde fra torsdag til lørdag, hvilket betød en forlænget weekend for de fleste. Om lørdagen sneede det stadig og det var temmelig glat mange steder. Perfekt vejr til en løbetur i skoven! Frem med pigskoene og noget varmt tøj, og afgang. Knæhøje snemasser og de eneste spor i skoven, udover dyrespor, var af langrendsski. Efter en halvanden time er man godt brugt.
Har tilmeldt mig Odder Halv marathon i maj. Et kuperet løb og tidsmæssigt er målet 1:20:00. Måske højt sat, men det vil tiden vise.
Alt i alt har februar været en stille måned, men dem skal der også være nogle af.
Vi ses i marts måned
Zagal
Tilbage i kampen!
Januar 2007.
Ja, så er det nye år startet med udsigt til en masse løb samt mit jungleløb.
Jeg har haft en hel del at lave i januar, således at mine løbeture har været noget korte.
Blandt andet har der været eksamenslæsning ved siden af mit fuldtidsarbejde. Det har været hårdt. Læsningen tog ca.14 dage ud af kalenderen og det kan mærkes. Heldigvis er det veloverstået og jeg er tilbage i kampen igen. I uge 4 tager jeg en uge til Ægypten på ferie af den aktive slags, der skal både løbes og dykkes. Der er først nu, at jeg reelt starter min træning og hvorfor så ikke starte et varmt sted. Det næste store løb som ligger og venter, er Hamborg Marathon i april.
Nå ja, ej at forglemme, så er vandet sku koldt i Århus, både i svømmehallen og i bugten. Ja, svømning er også en del af træningen.
Er endelig kommet i gang med at finde udstyr, det mest vigtige lige nu er, at finde den rigtige rygsæk. Og den er måske fundet: OMM 25L er en klassisk rygsæk på kun 515 gram. som mange adventureløbere kan nikke genkendende til, og som helt sikkert også vil gå an til dette løb. Det svenske fritidsmærke Haglöfs, har også en LIM 25L rygsæk, som kunne være interessant på grund af rygsækkens lukkemekanisme. Jeg løber på nuværende tidspunkt med en tidligere Haglöfs LIM 25 L rygsæk som er ok til træning. Skavanken med min rygsæk er, at den skulle have vandafvisende lynlåse, men de virker ikke på grund af det vandafvisende materiale er blevet flænset i forbindelse med at jeg lyner tasken…men den kan bruges..
Derudover har jeg fundet skoene. Det er et svensk mærke, ICEBUG som har specialiseret sig i trailsko m.m. Skoene hedder BUGRIP, og nu skal jeg have fundet ud af, hvad for en model som passer til mig.
Mit hyr med at finde sponsorer, er den største tidsfaktor overhovedet udover løbeturene.
Har også fundet min første sponsor, www.extreme-sports.dk
som vil sponsere fodtøj, og det skal de (Jacob Nielsen &
Co) have et stort tak for. Håber naturligvis at de vil bidrage
med mere på sigt..
Der ligger et par andre potentielle sponsorer linet op, men dem må
i høre om, når det bliver aktuelt.
Selve tilmeldingen til Jungle Marathon er nu endelig. Det næste hedder, at betale tilmeldingen £ 1500 er prisen!! Heldigvis betales de i flere rater, hvoraf den første nu er blevet overført. Nu er der ingen vej tilbage...
Jeg har naturligvis også tænkt om jeg overhovedet ved, hvad jeg har gang i. Jeg kan hertil svare, at jeg ingen anelser har. Men det er det, som gør tanken udfordrende. Jeg har ingen forventninger om at vinde. Målet er, at gennemføre og blive blandt de 20 første.
Vi ses i februar.
Christian Zagal
200 kilometers løb i Brasiliens jungle
December 2006.
En stor tak til KUNSPORT.DK for at være en af jeres bloggere.
Til oktober 2007 skal jeg løbe et af verdens hårdeste løb, junglemaraton i Brasilien. Løbet er ca. 200 km langt og der skal løbes med oppakning á 6-8 kg. Officielt er det ca. 200 km men der løbes væsentlig mere, idet det ikke kan undgås at løbe forkert. Distancen er fordelt ud i seks etaper, hvoraf en af etaperne er på ca. 80 km med en tidsfrist på 35 timer. Selve løbet har en varighed af syv dage. Men du kan læse mere om det her og på min hjemmeside: www.adventurerun.dk
Jeg vil med bloggen prøve at tage dig med ind i min verden og fortælle hvorfor jeg vil løbe et 200 km løb på den anden side af kloden, hvad det kræves af forberedelser til løbet, herunder andre løb, træning, arrangementer, sponsorering, rejseudgifter mv.
Man kan godt sige at der er to grunde til jeg er gået i gang med sådant et projekt. I 2004 havde jeg løbet Fjällräven Extreme Marathon 70km i Silkeborg skovene, som er et 2-dags orienteringsløb for 2-mandsteam med oppakning. Efterfølgende erfarede vi, at vi havde løbet længere, snarere 100km.
Efter det løb, ville jeg noget mere og fandt ud af, at der eksisterede et junglemarathon i Brasilien, hvor løbere var blevet forfulgt af jaguarer om natten, og krokodiller, anakondaer og piratfisk kunne lugte ens rifter og sår når man krydsede amazonesfloden. Og ikke nok med det, der skal også kæmpes med en luftfugtighed på de 80-90 % og en varme på de 40. Det løb var lige noget for mig, så nu var det bare et spørgsmål om tid!!
Idéen med at kombinere løbet med noget velgørende
formål, var for mig en naturlig tilgang. Hvis jeg kan løbe
for en god sag og gøre en forskel, jamen så står
jeg der.
At valget blev Kræftens Bekæmpelse var nærliggende
for mig, idet jeg har haft kræften tæt ind på livet.
Derfor er vigtigt at støtte kræftforskning.
Selve løbet vil alt andet lige blive en kæmpe oplevelse
at løbe i amazones jungle i syv dage og højst sandsynligt
en prøvelse både fysisk og mentalt.
Hvem er jeg så, vil mange af jer nok spørge om. Tja,
Går man lidt tilbage i tiden, så er jeg oprindelig fra
Sydamerika og opvokset i København. Da jeg ikke vidste hvad
jeg ville læse, valgte jeg at flytte til Århus for at
blive inspireret. I 1997 begyndte jeg så at læse på
Handelshøjskolen og at småløbe 5-15 km om ugen.
I forbindelse med mit første marathon samme år i Århus, fandt jeg ud af hvor vigtigt det var at træne sig op til et løb og ikke bare tro at det ku’ gøres på rutinen. Mine erfaringer efter et løb var nede på et minimum, så da jeg kom i mål på tiden 4:01:23, tog jeg hjem uden at strække ud, bestilte to pizzaer og gik i seng. Jeg kunne hverken gå eller stå i 14 dage, og efterfølgende havde jeg ikke lyst til at løbe i et stykke tid. Men det er jeg nu blevet kureret for.
I dag føler jeg mig som en løber med stort L, hvilket betyder at man ikke kan undvære løberiet, så der bliver løbet 4-5 gange om ugen. Og der løbes et par marathons om året og andet småløb når der er tid til det.
I mit civile liv er jeg uddannet cand.merc.jur. fra Handelshøjskolen i Århus og er startet på jura-uddannelsen på Århus Universitet på deltid. Når jeg ikke læser eller løber, arbejder jeg i Skæring i en finansieringsvirksomhed der handler med vindmøller.
I min næste blog vil jeg fortælle hvad der kræves
at være med til Junglemarathon, hvilke tanker og forberedelser
jeg har gjort mig.
Vi ses i det nye år.
Mvh.
Christian Zagal
Ekstrem løb: 200 kilometer med giftslanger for et godt formål
December 2006.
Dagens blogger, 35-årige Christian Zagal, vil gennemføre
et af verdens potentielt hårdeste løb til fordel for
Kræftens bekæmpelse
Under visse styreformer vil man sandsynligvis blive erklæret
som mentalt forstyrret, hvis man proklamerer, at man agter at løbe
200 kilometer gennem en brasiliansk jungle med sumpe og floder fyldt
med elektriske ål, giftslanger, edderkopper og en masse andre
kryb i 45 graders varme med en luftfugtighed over 90 procent.
Med fuld oppakning og så til fordel for andre vel at mærke.
Men det vil danske Christian Zagal, som til oktober næste år flyver til Brasilien for at gennemføre Jungle Marathon.
- Jeg har kigget på løbet i nogle år efterhånden, og til sidst har jeg tænkt ”hvorfor ikke gøre det?”. Jeg ser løbet som en personlig oplevelse, og når jeg så samtidig har mulighed for at støtte et godt formål, så skal man gøre det, fortæller Christian Zagal til KUNSPORT.DK.
Kræft inde på livet
Han fortæller, hvordan han selv har haft kræft inde på
livet ved at flere personer i hans nærmeste familie har haft
sygdommen, hvilket gjorde valget omkring, hvilken organisation han
ville samle penge ind til, let.
- Jeg støtter Kræftens Bekæmpelse alligevel, da kræft har ramt mine nærmeste. Og da organisationen har projektet ”For Life”, hvor man kan støtte kampen mod kræft ved at være aktiv, så var valget ikke så svært, siger Christian Zagal, der må siges at tilhøre kategorien ”aktiv”.
To maratons på tid – de andre er bare træning
Christian Zagal løber cirka fem gange om ugen i en time til
halvanden pr. gang, og han har flere maratons på sit cv.
Men op til et løb som Jungle Marathon, hvor deltagerne selv
skal løbe med al oppakning, skal træningen sættes
i vejret.
- Jeg satser på at skulle løbe to maratons på tid og et par stykker som ren træning. Derudover er der forskellige 100 kilometer-løb, som jeg har tænkt mig at deltage i. Og så skal jeg generelt bare løbe lange ture, siger danskeren, der tilføjer, at folk til sommer vil komme til at se ham løbe i skoven i ført varmt tøj og en stor rygsæk.
Udgået efter tre timer
Og formen til Jungle Marathon er vigtig. Det ved Jacob Nielsen, som
gennemførte løbet i 2004, alt om. Han er en af Danmarks
mest ekstreme løbere og skal til januar 2007 deltage i et 250
kilometer-løb på Antarktis.
- Hvis en løber ikke er i form til Jungle Marathon, er han ude i løbet af to-tre timer på allerførste dag, siger Jacob Nielsen, der gladelig deler ud af sine erfaringer fra 2004.
- Det var en sadistisk rute med masser af flodovergange med elektriske ål og giftslanger. Der skal løbes mange højdemeter på ruten, og det ligger væltede træer over alt på ruten. Og når du har forceret 200 væltede træstammer på én dag, så er du ved at være træt, fortæller Jacob Nielsen.
Han fortæller, at især løbets nat-etape kræver mental styrke, da man både kan se, høre og lugte de forskellige dyr, der gemmer sig i nattens mørke.
Fødderne er de vigtigste
Men det bedste råd, Jacob Nielsen, vil give til Christian Zagal,
handler om fødderne.
- Sørg for at passe på fødderne. Går fødderne i stykker er du færdig, siger han og fortæller, at der i junglen går betændelse i selv den mindste rift.
At man så også skal huske at sætte af på træstammerne og ikke hoppe over dem af fare for at blive bidt af giftslanger, der gemmer sig bag dem, er åbenbart ikke nær så vigtigt.
Håber på 100.000 kroner
Men for Christian Zagal er fødderne også vigtige, for
han vil gennemføre og samle en masse penge ind til Kræftens
Bekæmpelse.
Efter nytår skal han for alvor i gang med at kontakte firmaer, som har lyst til at donere penge eller udstyr til turen, som kommer til at koste 30.000-40.000 kroner, når deltagelsen, vaccinationer, flybillet og udstyr er betalt.
- Målet er at samle 100.000 kroner ind. Men 50.000 kroner er også fint. Hele overskuddet går ubeskåren til Kræftens bekæmpelse, fortæller Christian Zagal, som rent resultatmæssigt håber på at komme i top-20.
Og udover gode fødder og en god fysisk form kræver det såmænd bare, at han undgår at blive stukket eller bidt af de mange kryb og insekter, som ruten byder på.
Ellers ender han blandt de cirka 40 procent af løberne, som udgår af løbet hvert år.
Du kan følge Christian Zagals forberedelser til løbet her på KUNSPORT.DK, når han en gang om måneden skriver i sin blog.
Fakta om Jungle Marathon:
- Der skal løbes 200 kilometer over seks etaper på syv
dage.
- Korteste etape er 16 kilometer lang, den længste er 87 kilometer
lang.
- Hver etape skal gennemføres indenfor en given tid.
- Der er checkpoints hver 5.-10. kilometer, hvor der deles vand ud.
- Som minimum skal hver løber selv løbe med hængekøje
med myggenet og regnslag, mad til mindst syv dage, flasker/dunke til
mindst 2,5 liter vand, insekt-net, kompas, kniv/dolk, sikkerhedsnåle,
førstehjælpskasse med plaster, forbindinger, smertestillende
piller, salttabletter, antibiotika, lommelygte og ekstra batterier,
vandtætte tændstikker eller lighter samt tabletter til
at rense minimum 10 liter vand.