Sponsorer
Jeg mener, at ånden og motivationen bag mit projekt er værd at bakke op om, og derfor har jeg besluttet at gøre sponsorater og donationer til en del af dette projekt. Jeg har ingen intentioner om at profitere af projektet (udover de mentale gevinster). Derfor går al overskud ubeskåret til velgørende formål.
Fundamentet for mine projekter har været baseret
på følgende nøgleord:
Etik er i min terminologi god menneskelig adfærd. At handle etisk drejer sig om at følge den gyldne regel: "Alt hvad du vil, andre skal gøre mod dig, det samme skal du gøre mod dem".
Social ansvarlighed handler om at vise omsorg over for andre mennesker og for samfundet. Social ansvarlighed er desuden blevet implementeret hos mange virksomheder.
Motion er et af de bedste midler til at holde sig sund og rask, både fysisk og psykisk. Den er med til at give energi og overskud.
Sundhed er at føle en sammenhæng i sin tilværelse og kan bl.a. karakteriseres ved: at være fysisk aktiv, ha' engagement og mod på livet samt overskud til at klare selv meget stressede situationer eller lange arbejdsdage.
Er du interesseret, kan du hjælpe, enten ved at sponsorere turen eller ved at støtte et velgørende formål (Muskelsvindfonden)
Du kan sponsorere ved at give penge eller produkter, som jeg har brug for.
1) Virksomhedssponsorat
Et sponsorat kan være med til at fremme din virksomheds værdier og forstærke virksomhedens profil samt støtte en god sag.
Et sponsorat kan være med til at fremme din virksomheds værdier og forstærke virksomhedens profil samt støtte en god sag.
Desuden giver et sponsorat en række glimrende fordele, alt efter sponsoratets størrelse:
1. Mediedækning i Danmark iform af artikler, samt en webblog, hvor jeg løbende vil skrive om forberedelsen til løbet, navne på nye sponsorer m.m.
2. Oprettelse af link og logo på forsiden af webside og/eller på sponsorsiden. (logo leveres af sponsor)
3. Stickers og logo på løbetøj, rygsæk, udstyr og dagligt tøj, som vil blive benyttet til messer, foredrag, interviews, ved fotosessions, til tidsskrifter, aviser, arrangerede løb rundt omkring i Danmark og i træningsregi.
4. Test og anmeldelser af sponsorerede produkter undervejs.
5. Sponsorerne kan efter aftale få arrangeret foredrag i forbindelse med firmaaftener mv.
6. Sponsorerne får mulighed for at omtale det konkrete samarbejde i egne interne og eksterne tryksager samt på egen hjemmeside.
7. Skattemæssige fordele i forbindelse med reklameudgifter/sponsorbidrag. Se på www.skat.dk for flere oplysninger.
Ved at have navn og logo trykt på tøj og udstyr, vil virksomheden blive koblet sammen med positive og attraktive værdier og kan give personlighed og troværdighed i markedsføringsregi.
Alle sponsorer vil få:
* Omtale på webside og i publikationer relaterede til Sahara Race 2009
* Omfattende beskrivelse efter turen
* Tilladelse til at benytte udvalgte fotografier fra Sahara Race 2009
2) Støt Muskelsvindfonden
Vil du derimod hjælpe Muskelsvindfonden, kan du gøre dette ved at sende et støttebeløb til fondens kontonr. 5073-1230111.
Husk at mærke indbetalingen "Christian Zagal".
Der kan være skattefradragsmæssige fordele forbundet med donationer, hvilket forøger værdien af din støtte.
